Hvad får I?

1

Ét fælles fundament

Vi bygger integrationer, der kan bruges på tværs af AI-agenter, website, interne værktøjer og fremtidige løsninger.

2

Sikker adgang

AI’en må ikke gøre mere, end I har givet den lov til – uanset hvor pænt den spørger.

3

Mindre dobbeltarbejde

Når fundamentet er skabt, undgår I at bygge noget om og om og om igen.

Hvorfor er integrationer så vigtige?

Mange AI-projekter starter med en god idé, men går i stå, når assistenten mangler adgang til de rigtige data.

Den kan ikke se lagerstatus. Den kender ikke kundens aftalepris.
Den kan ikke finde den seneste produktbeskrivelse.
Og så bliver oplevelsen hurtigt mindre brugbar.

Derfor starter vi med at se på, hvilke systemer AI-løsningen skal kunne tale med. Ikke for teknologiens skyld, men fordi det er her, værdien ofte ligger.

Hvad er AI-integrationer?

AI-integrationer binder jeres data til de AI-løsninger, I skal bruge.

Det kræver, at AI-agenter kan forstå jeres produktdata, priser, ordrer og indhold, så de kan svare med nøjagtige tal og fakta i stedet for spekulationer.

Et veltænkt integrationslag giver jer mulighed for at skabe nye AI-løsninger oven på uden at begynde forfra hver gang.

Eksempel fra virkeligheden

 

Hansen Industri logger ind på jeres webshop, som de plejer. I baggrunden, uden at kunden ser det, taler fire systemer sammen:

 

1. System

— AI-agenten henter kundens aftalepriser fra jeres ERP – ikke kun listeprisen.

 

2. System

— Den ser i CRM’en, at Hansen Industri plejer at bestille rørisolering 22 mm hvert kvartal

 

3. System

— Den tjekker mod godkendelsesflowet; ordrer over 25.000 kr. skal forbi indkøbschefen

 

4. System

— Den læser lagerstatus og ser, at varen ligger i Randers, men ikke i Aarhus

 

Hansen Industri oplever det ikke som fire systemer. De oplever én sammenhængende sælger, der ved alt, hvad I selv ved.

Uden systemforbindelsen skulle agenten gætte, vise listepriser eller bare svare “kontakt vores salgsteam”.

 

Det ville sende kunden tilbage til e-mail og telefon – præcis det, vi prøver at komme væk fra.

Med systemforbindelsen handler agenten med rigtige tal, rigtige aftaler og rigtige flows.

 

 

Hver gang.

 

 

Det er præcis det fundament, en AI-agent på jeres site står på – uden systemforbindelsen ville den ikke kende kundens aftalepris eller lagerstatus.

Få jeres ERP til at tale med AI’en

Hiv fat i Thomas. Han er udviklingsdirektør og partner og bygger broer mellem systemer, der ikke nødvendigvis er designet til at tale sammen.

Hvad kan vi forbinde?

Det afhænger helt af jeres setup. Nogle har brug for at gøre produktdata tilgængelig for en AI-agent på webshoppen.

Andre vil have interne assistenter, der kan hente information fra flere systemer på én gang.

De systemer kan være:

  • ERP og økonomisystemer
  • PIM og produktkataloger
  • CMS og vidensindhold
  • Webshop og ordredata
  • CRM, support og interne databaser

Sådan arbejder vi med det

1

Vi gennemgår jeres system

Vi kortlægger de systemer, data og arbejdsgange, som AI-løsningen skal bruge.

2

Vi definerer behovet

Vi afklarer, hvilke data der skal kunne læses, og hvilke handlinger der eventuelt skal kunne udføres.

3

Vi bygger integrationerne

Vi udvikler forbindelserne mellem AI-løsningen og jeres systemer med fokus på stabilitet, sikkerhed og fremtidigt genbrug.

4

Vi sikrer drift og videre udvikling

I får dokumentation, support og hjælp til at bygge nye AI-løsninger på samme fundament.

Undgå integrationer, der skal bygges igen og igen

Mange virksomheder laver en integration til hver AI-løsning. Først en chat på webshoppen. Så en intern assistent. Så det næste. Hurtigt har I en bunke AI-løsninger spredt ud over forskellige leverandører – og ingen ved længere, hvad der hænger sammen med hvad.

Hver gang en pris ændres i jeres ERP, skal det opdateres flere steder.

Hver gang et system skiftes ud, skal halvdelen af integrationerne bygges om. Og hver gang en ny AI-motor kommer, starter I forfra.

Med et fælles integrationslag bygger I forbindelsen én gang.

Alle AI-flader henter fra samme kilde. Når noget ændrer sig i ét system, opdateres det ét sted.

Det er ikke kun billigere. Det er også langt nemmere.

FAQ om AI-systemforbindelse

Hvad får vi ud af AI-systemforbindelse?

I får et fælles fundament, hvor jeres AI-løsninger kan hente de rigtige data fra jeres systemer. Det kan fx være priser, lagerstatus, produktdata, kundeaftaler eller ordredata. Målet er at undgå dobbeltarbejde og sikre, at AI arbejder med opdaterede oplysninger fra ét samlet grundlag.

Er det her kun relevant for store virksomheder?

Nej. Men jo flere systemer og jo mere kompleks data, desto vigtigere bliver det at tænke integrationerne rigtigt fra start.

En lille virksomhed med ét ERP og én webshop kan klare sig med en simpel forbindelse.

En grossist med fire systemer og to AI-flader får hurtigt brug for et fundament.

Hvor sikkert er det at forbinde AI med vores systemer?

Det afhænger af, hvordan forbindelsen bygges. Derfor arbejder vi med adgang, rettigheder og klare regler fra starten. AI’en skal ikke have fri adgang til alt, men kun til de data og handlinger, I har godkendt. På den måde kan løsningen bruges sikkert og kontrolleret.

Kan I arbejde med vores eksisterende systemer?

Som udgangspunkt ja.

Vi starter med at se på jeres stack, API’er og muligheder, før vi anbefaler en løsning.

Hvis et system ikke har et moderne API, skal vi nok finde en løsning på det.

Hvad er forskellen på en integration og en chatbot?

En chatbot er i stand til at svare på spørgsmål.

En integreret AI-løsning kan reagere på grundlag af jeres egne data og i nogle tilfælde udføre handlinger i jeres systemer.

I får jeres egen assistent, som ikke længere gætter, men faktisk kan dokumentere det, den siger.

Kan I også hjælpe med at gennemføre forbedringerne?

Ja. Vi kan både rådgive om, hvad der skal forbindes, og hjælpe med at bygge selve integrationerne. Det kan være alt fra en mindre forbindelse mellem to systemer til et mere samlet integrationslag, der kan bruges på tværs af flere AI-løsninger.

Hvem ejer integrationerne, hvis vi skifter AI-leverandør?

Det gør I. Vi bygger på åbne standarder og dokumenterer det fælles integrationslag, så I ikke er afhængige af én leverandør – heller ikke os.

 

Skifter I AI-motor i morgen, bliver fundamentet ved med at virke.

Sig hej
...vi hjælper dig med glæde videre i processen.
Skriv til os på
Ring til os på
Find os på
Burschesgade 12, 2. sal
8900 Randers C