Eksklusive restauranter, gennemførte konferencerammer, afslappende wellness-oplevelser og skønne overnatningsmuligheder. Alsik Hotel & Spa kan lidt af hvert. Og netop Alsiks mange tilbud og oplevelser skulle Google Ads hjælpe med at gøre folk opmærksom på.
Alsik Hotel & Spa ønskede at få etableret sig som troværdigt brand, når danskerne var på udkig efter eksklusive wellness- og madoplevelser. Dette skulle bl.a. ske gennem digital markedsføring – herunder Google Ads.
Når danskerne vil forsøde tilværelsen med selvforkælelse, er Google ofte det første sted, de leder.
Derfor lagde vi en Google Ads-strategi bestående af Google Ads-kampagner, der besvarede målgruppens søgeintention.
Det betød, at Alsik Hotel & Spa dukkede op som søgeannonce, når folk søgte efter oplevelser/tilbud, som Alsik tilbyder – fx ”romantisk weekendophold”. Derudover havde søgeannoncerne til formål at fange dem, der søgte specifikt efter Alsiks tilbud – fx ”Alsik konferencer”.
Udover søgeannoncerne kørte vi en række display-annoncer, der rettede sig mod de brugere, der havde vist interesse for et bestemt produkt eller service hos en af konkurrenterne. Dermed kunne vi effektivt ramme dem, der allerede havde givet udtryk for, at de var interesseret i en oplevelse, som mindede om den, Alsik Hotel & Spa også tilbød.
På tværs af hele samarbejdsperioden har Google Ads-kampagnerne resulteret i flere tusinde spa-, hotel- og restaurantbookinger.
F.eks. har Google Ads-kampagnerne det seneste år resulteret i mere end 280.000 klik til en 762% lavere klikpris end den gennemsnitlige klikpris i den danske hotelbranche. På den måde er det lykkedes at få noget nær det maksimale ud af annoncebudgettet sammenlignet med Alsiks konkurrenter.