Arwos
Services

Ny hjemmeside til forsyningsselskab med selvbetjening, sorteringsguide og driftstatus i realtid.

Type

Webdesign, UX, WordPress CMS, indholdsstruktur.

Arwos leverer affald, drikkevand og kloak til borgerne i Aabenraa. Det er nødvendig, men kompliceret information. Opgaven var at gøre den til noget, enhver borger kan finde rundt i på få sekunder.

Resultatet er en side bygget om borgerens opgave. Selvbetjening øverst, driftstatus synlig, sorteringsguide der svarer før spørgsmålet stilles.

Arwos' forside med fire farvekodede indgange, selvbetjening øverst og driftstatus i realtid.

Hvad der ligger bag navnet

Arwos er Aabenraa Kommunes forsyningsselskab.

Navnet Arwos betyder “Vores arv” – og bag det ligger 14 vandboringer, 422 pumpestationer og 5 genbrugspladser: drikkevand, spildevand og affald til hele kommunen, hver dag.

Gennem ti års samarbejde har vi bygget sitet op om borgerens opgave: en side, hvor svaret er nemt at finde, det svære stof er gjort forståeligt, og hverdagens ærinder kan klares uden et opkald.

Fire borgere, ét krav

1

Den unge målgruppe

Der måske lige er flyttet hjemmefra og skal melde flytning.

2

Pensionisten

Der skal aflæses sin måler.

3

Familien

Der leder efter næste tømmedag.

4

Husejeren

Der undrer sig over en regning.

Hvor skal det her hen?

Det spørgsmål får en forsyning allermest. I stedet for lange lister lavede vi en visuel sorteringsguide: borgeren søger, og affaldet deles i hårde og bløde typer med billeder af hvert eksempel.

Resultatet er, at borgeren klikker sig frem til svaret selv – frem for at ringe til kundeservice for at spørge, om en pizzabakke er pap eller rest.

Interaktiv sorteringsguide, der deler affald i hårde og bløde typer med billeder.

Borgeren finder svaret først

Vi startede med det vigtigste: at borgeren kan finde svaret uden at kende Arwos indefra.

De fleste forsyningssider er bygget, som huset er skruet sammen – afdeling for afdeling. Det giver mening internt. Det giver ingen mening for en borger, der bare vil vide, hvornår skraldet bliver hentet. Så vi vendte det om og byggede sitet om fire klare services:

Servicekort for affald og genbrug med genveje til sortering, tømmekalender og genbrugsplads.

Affald og Genbrug

Sortér rigtigt, find din tømmekalender og bestil afhentning, uden at ringe ind.

Servicekort for drikkevand med genveje til vandkvalitet, forbrug og aktuelle vandarbejder.

Drikkevand

Tjek vandkvaliteten, følg dit forbrug og se aktuelle vandarbejder i dit område.

Servicekort for kloak og spildevand med genveje til akutte problemer, installationer og kloakarbejder.

Kloak og Spildevand

Meld akutte problemer, se igangværende arbejder og find hjælp til dit spildevand.

Servicekort for regning og betaling med genveje til selvbetjening, betaling og betalingsaftaler.

Regning og Betaling

Se din regning, opret en betalingsaftale og styr dine oplysninger ét sted.

"Vi har benyttet Makers i omtrent ti år og har altid været fuldt tilfredse. Senest har de blandt andet stået for en større optimering af vores hjemmeside inkl. forfatning af nye SEO-tekster. Her var vi meget imponeret over, hvor grundigt de satte sig ind i de forskellige emner. De gjorde en stor indsats for at undersøge, forstå og formidle noget til tider kompliceret stof."
Kristian Aaskov
Afdelingsleder, Kundeservice & Kommunikation
Arwos

Det vigtigste først

Øverst på hver side ligger selvbetjeningen. Ikke gemt i en menu, men det første, borgeren møder: hent tømmekalenderen med sin adresse, opret en betalingsaftale, se sin regning, meld en flytning, registrer en vandmåler.

En stor del af arbejdet lå i at sætte det vigtigste først. Takster, spildevand og sorteringsregler er kompliceret stof. Vi satte os ind i det til bunds og skrev det om. Borgeren klikker sig frem til svaret selv. Og fordi noget information ændrer sig hele tiden, gjorde vi det levende med driftstatus i realtid og åbningstider, dag for dag.

Tilgængelighed er tænkt ind fra bunden, så siden er nem at bruge, uanset alder og om man er vant til det digitale eller ej.

Et samarbejde, der holder

Efter omkring ti år er Arwos-sitet et sted, hele kommunen bruger. Det gamle site havde i gennemsnit 134.000 sessioner om året.

Men trafik er ikke det samme som svar.

Pointen var hele tiden, om borgeren fandt frem og klarede sig selv.

Vi gav derfor kunden mulighed for nemmere selvbetjening og en stigning på +75%, så folk tilmeldte sig selv i stedet for at belaste deres kundeservice.

Sig hej
...vi hjælper dig med glæde videre i processen.
Skriv til os på
Ring til os på
Find os på
Burschesgade 12, 2. sal
8900 Randers C