Danmarks (måske)
største Magento

Mercuri International havde brug for en platform der kunne favne de 45 lande, som hører ind under koncernen samtidig med at deres kunder nemt kunne tilgå deres udvalg af salgskurser og relevante informationer. Det krævede en agil og fremtidssikret løsning. Det var en proces sammen med Mercuri´s marketingsdirektør og egen udvalgt styregruppe. Men også med indspark fra de respektive landechefer, som hver er sin egen organisation i koncernen. Og med ret og pligt til, at levere krav til den kommende løsning.

Makers teamet bestod af 2 webkonsulenter, 1 e-konceptudvikler, 1 grafisk elev, 1 grafisk chef, 2 front-end udvikler, 1 programmør og 1 kundeansvarlig/projektleder.

Ligeledes skulle der skabes en ny grafisk identitet, som skulle afspejle Mercuri International anno 2016.

Kunde Mercuri International
Case Magento løsning
Hosting
Grafisk identitet

Magento – Til at løse den krævende udfordring vendte vi Magento platformen ”på hovedet” og udviklede i en retning, hvor den skulle fungere som katalog på deres kurser, men samtidig at man med tiden kunne koble e-commerce på. Magento er normalt kendt for at være en decideret webshopplatform, men via et specieludviklet modul fik vi løsningen til at fungere lige så godt som et almindeligt CMS. Det var vigtigt, at brugervenligheden hele tiden var for øje qua de mange interessenter og brugere.

Hosting og performance
– Da Mercuri-koncernen breder sig ud over mange lande og kontinenter, og at siden var ”informationstung” krævede det et kompleks server-setup så responstid, oppetid og loadtid var optimal.

Under projektet blev der også defineret forretningsmæssige krav til den nye platform, idet størstedelen af Mercuri International produkt er salg af kurser og rådgivning indenfor salgsledelse. Det krævede funktionelle features til understøttelse af Magentoen. Her kan nævnes PDF generator, kursusudbud og fuldt artikel-katalog i “overfladen”.

PDF generator gør besøgende istand til at sammensætte eget PDF katalog med dynamisk og statisk indhold. Mercuri International kan derved servicere deres kunder med kataloger, der hele tiden er opdaterede.

Kursus katalog MIBS (Mercuri International Business School) med tilmelding og betaling online. Magento fungerede som samlende platform, og det var derfor naturligt, at udvikle et katalog, der var nemt og overskueligt for den besøgende – med en guidende effekt.

Fuldt katalog i “overfladen” var ét af de vigtigste krav fra Mercuri International, da den tidligere platform ikke gav disse muligheder. Og det fremgik meget tydeligt i Google Analytics at besøgende farede vild i daværende struktur. Derfor udviklede vi en CMS “motor” ovenpå Magento´s i forvejen stærke struktur og sikkerhed, som med lethed kan fremsøge i samtlige +5.000 artikler på forsiderne af de 46 landesites.

Makers leverede en samlet grafisk online identitet til Mercuri.
Igennem et intensivt forløb lykkedes det via high-fidelity mockups, oplæg og 5 gennemløb.

Dear Marketing director…
Thank you for all of your help and support throughout this initiative.

I also wanted to commend you for a great Web site you have put together. It is very professional and also eye pleasing.
Great, awesome job. Congratulation to you and your team.

Best Regards, Leda Putney VP of Operations

Grafisk identitet
– Parallelt med online-løsningen skabte vi en ny grafisk linje, som skulle ”trækkes ned” igennem alle deres materialer. Fra visitkort og salgsbrochurer til autosignaturer og skilte. Det krævede grafiske workshops, hvor alt blev vendt ned til mindste detalje. Løbende var vi i konstant dialog med Mercuris marketingdirektør, så vi hele tiden var afstemt omkring udviklingen. Til det leverede vi oplæg og dynamiske mock-ups, så Mercuri fra start af fik det reelle ”look and feel”.

Hele forløbet krævede, at Makers konstant var på forkant med eventuelle udfordringer og løbende konsekvensberegnede i forhold til de mange ønsker og visioner, der var til løsningen. Dertil en masse best practice- udvikling og pragmatik.