fbpx

Forventer du nye resultater? Så skal du gribe nye muligheder. Vi har samlet de bedste digitale marketing trends for 2019, så du kan gå en ny digital virkelighed i møde.

Få overblikket over nogle af de vigtigste digitale tendenser fra 2019 i dette blogindlæg. Nogle kender du allerede, og nogle er måske nye for dig. Men fælles for dem er, at du skal være ekstra opmærksom, hvis du vil møde den nye digitale virkelighed med åbne arme – og ikke vælte ind i den.

 

(Micro-)influencers

Influencer-marketing er efterhånden et ret anvendt redskab for virksomheder. Og med god grund. Det er en super effektiv måde at øge kendskab og få budskaber ud i øjenhøjde hos den rigtige målgruppe. Den stigende popularitet betyder dog også stigende priser på de ydelser, som influencers tilbyder. Og hvad gør man så, hvis man ikke vil bruge en formue på influencer-marketing? Micro-influencers!

Forskellen på micro-influencers og influencers er, at de har færre følgere på deres profiler (10.000 eller færre). Derfor er prisen for sponserede opslag også mindre. Det er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting, at følgeskaren er mindre.

Tværtimod kan der være mere værdi at hente for din virksomhed, fordi størstedelen af disse følgere rent faktisk er ret interesseret i, hvad micro-influenceren har at sige. Mange større profiler følges af ikke-autentiske/falske profiler og virksomhedsprofiler, som reelt set ikke er interesserede i, hvad de ser på profilen. Med micro-influencers er det også ofte nemmere at nå ud til den lokale målgruppe.

Der er altså potentiale for mere samlet værdi for dig, hvis du bruger Micro-influencers i stedet for de helt store influencers. Især hvis formålet er at ramme lokalt, nå ud til en nichepræget målgruppe eller undgå for høje omkostninger.

 

Personalisering

Personalized marketing, eller én-til-én marketing, er når du målretter din markedsføring med indhold, der er tilpasset den enkelte modtager. Det er bl.a. historik fra sociale medier, besøg på hjemmesider og generel adfærd, som analyseres og bruges til at målrette og tilpasse det indhold, kunden modtager.

Det kan f.eks. bruges i din email-marketing, der nævner kunden ved navn og giver forslag til produkter, der passer præcis til den enkelte kundes behov og ønsker.

Formålet med denne type personaliseret markedsføring er, at du engagerer og skaber værdi igennem en styrket kunderelation. Du forbedrer altså oplevelsen for kunden, som vil føle sig værdsat. Det resulterer i større værdi for dig i form af bl.a. større loyalitet fra dine kunder.

 

Live video og stories

Live video er ikke et helt nyt koncept i den digitale verden. YouTube har haft funktionen i noget tid efterhånden. Men nu har den populære funktion også fundet vej til Facebook og Instagram, hvilket giver god grund til at kigge nærmere på det i 2019.

Live videoer er et stærkt værktøj til at engagere en følgerskare. Det autentiske ved at “gå live” er et fænomen, der bidrager til øget tillid og loyalitet. Derfor er følgere ofte mere villige til at deltage og interagere med virksomheder og influencers.

Live funktionen er især et effektivt værktøj på Instagram, der lige nu vokser mest, og derfor er der også al mulig grund til rette fokus på at være tilstede live med sine følgere.

Et andet lignende fænomen, der også skaber tættere relationer, er stories, som bl.a. findes på Instagram og Facebook. Funktionen giver virksomheder mulighed for at fortælle en historie ved at dele flere billeder og videoer, som afspilles efter hinanden. Mange brugere foretrækker at holde sig up-to-date og få et kig “bag kulissen” med stories fra de brands, de er interesserede i.

 

Instagram Shopping

Sociale medier er fantastiske til at skabe salg, især efter Instagram for et par år siden introducerede produkt tags, der kan tilføjes på dine opslag. Sidenhen er det også blevet muligt at tagge produkter i stories og videoer på det populære medie. Instagram shopping gør det muligt for følgere at se prisen på produktet og hoppe direkte til webshoppen.

Denne slags promovering af produkter kan bringe kunderne tættere på et køb, fordi de ser produkterne “in action” på et billede eller en video.

Det kan f.eks. være et sæt tøj, der er stylet smart af en influencer, som kunden føler sig inspireret af. Her har de straks mulighed for at klikke sig ind og lægge produktet i kurven, uden at skulle finde produktet på hjemmesiden via browseren og nå at fortryde undervejs.

 

Stemmesøgning

Stemmesøgning har for alvor taget fart i udlandet og har nu også fundet vej til Danmark. Kort fortalt, er vores smartphones (og andet meget tech) udstyret med stemmestyrings-software, som betyder, at de genkender sprog. Du kan altså tale til teknologien, og den kan “svare” og hjælpe dig.

Du kender nok Siri på iPhone, og måske du har hørt om Google Assistant og Alexa fra Amazon. Det er er bare nogle af de virtuelle assistenter, der findes på markedet. Og der er kun flere på vej, for stemmesøgning er i rivende udvikling.

I 2020 forventes 50% af alle søgninger at være stemmesøgninger. Derfor er det smart at begynde at tænke det ind i din digitale strategi. Stemmesøgning stiller store krav til SEO-optimeringen af din hjemmeside, for kun de højest rangerede søgeresultater duer.

For at leve op til kravene for stemmesøgning skal din hjemmeside fungere perfekt på mobilen. Ellers bliver du valgt fra allerede her. Derudover skal du have fuldstændig styr på regler og standarder for kontekst, indhold og teknik, så søgemaskiner kan crawle dit site og forstå konteksten af dit indhold.

 

2019 kommer kort fortalt til at handle om bedre brugeroplevelser ved hjælp af personalisering, automatisering og AI-teknologi. Og velkendte trends, som videoindhold og social commerce, bliver stadig mere populært, og mange flere muligheder, dukker op.

Skal vi hjælpe dig med at blive up-to-date med de nyeste digitale marketing trends? Så skriv til os på makers@makers.dk eller ring på tlf. 8799 0009