fbpx

Tid og kræfter brugt på SEO-optimering af dit website kan være spildt, når Google går Mobile First. Din succes i søgeresultaterne afhænger mere end nogensinde af dit websites mobilversion. Læs her, hvordan ændringen påvirker dig.

Antallet af søgninger der foretages over mobil og tablet, er steget markant over de seneste år. Faktisk foretages hele 75% af alle søgninger på mobilen. Mobilens hurtige og lette adgang til internettet gør, at de færreste bruger computeren, når de skal foretage en søgning.

Derfor har Google besluttet sig for at ændre måden, hvorpå de indekserer og rangerer indhold i deres søgeresultater. De går nemlig Mobile First, hvilket betyder, at indhold rangeres efter hvor synligt og funktionelt det er på mobil og tablet.

Førhen blev der hovedsagligt lagt vægt på indhold, troværdighed og relevans. Og det gør der stadig, så dit SEO-arbejde er ikke spildt. Men hvis ikke websitet fungerer på en mobiltelefon, så ryger du bagerst i køen og mister synlighed i søgemaskinen.

Prioritér at designe til mobilen

Mobile First er mere end et responsivt design. Alt indhold, både billeder, funktioner, links, tekst og menuen, skal være fuldt funktionelt og tilgængeligt via mobil og tablet. Det handler om at tænke alting ind i de små skærme, så brugervenligheden er i top. Det er ikke længere nok at designe og udvikle en desktopversion af sin hjemmeside, som skaleres ned og forenkles til de små skærme.

Med Mobile First handler det om at udvikle og designe hele websitet og dets indhold, så alting passer til mobil og tablet. Google vurderer nemlig primært på, om din hjemmeside er brugervenlig på mobilen (fremfor desktoppen), og vurderingen påvirker din placering i søgemaskinen.

Hvad betyder Mobile First for dig?

Mobile First kommer derfor til at have betydning for din virksomhed, og ændringen er allerede i gang med at blive integreret i Danmark. Så hvis dit website ikke er klar til Mobile First, betyder det, at du ryger bagerst i køen til kunderne.

Som sagt, søges der nu primært via mobilen, så når Google fremover leder efter de bedste søgeresultater til brugeren, vil de gennemsøge mobilversionen af dit site først, for at sørge for den bedst mulige brugeroplevelse.

Det betyder, at selvom dit website er SEO-optimeret til perfektion, hjælper det ikke noget, hvis dit indhold ligger på en forældet mobilversion af dit site. Hvis du ikke kan sikre dine kunder den bedste brugeroplevelse på dit mobilsite, så bliver den ikke foreslået i søgeresultatet. Og hvordan finder nye kunder dig så, når de hurtigt vil lede efter dig og dine ydelser på mobilen? 

Hvordan forbereder du dig på Mobile First?

Vil du kunne hamle op med dine konkurrenter, når den nye Mobile First indeksering er implementeret på Google? Så er det vigtigt, at dit site er designet med fokus på at skulle vises på mobilen.

Her er nogle tips, når du tilpasser hjemmesiden til Mobile First:

Indhold: Det er vigtigt at have det samme indhold på sin mobilversion, som man ville have på en desktopversion. Det er ikke længere nok med en forenklet version til mobilen. Sørg for at skabe godt, relevant SEO-optimeret indhold til din hjemmesides mobilversion.

Hastighed: Hastigheden på dit website har fået større betydning for Googles rangering af hjemmesider. Et website med en god hastighed giver en bedre placering i søgeresultaterne. Google har lavet et værktøj, der giver dig mulighed for at tjekke din hjemmesides hastighed, så du kan se, om der skal gøres noget ved performance. Test dit website her.

Design: Det er vigtigt at tænke på, at der er mindre plads på en mobilskærm. Man skal sørge for at tekster og billeder kan være på en smallere side. Og man skal huske at tænke på sitets forskellige touch funktioner. Sørg for at knapper, felter og links er i en ordentlig størrelse, så alle kan trykke på dem uden besvær.

Navigation: Skærmen på en mobil eller tablet er ikke så stor som på desktop. Derfor må man sørge for, at det er nemt at navigere rundt på hjemmesiden. Hold sitet i et simpelt design, hvor både unge og gamle kan bruge menuen og bruge siden, uden at fare vild.

Reklamer: Google begyndte i 2017 at slå ned på websites med påtrængende reklamer på mobile enheder. Din rangering reduceres, hvis pop-up reklamer, som brugeren selv skal klikke væk, kommer i vejen for det primære indhold på sitet. Det er med til at forstyrre den gode brugeroplevelse.

Er du i tvivl, om din hjemmeside fungerer på små mobil- og tabletskærme? Tjek hvordan din hjemmeside ser ud på forskellige skærme lige her.

Vil du med på Mobile First bølgen og undgå at drukne i mængden? Giv os et kald. Hos Makers hjælper vi dig med at fastholde rangeringen på trods af Googles Mobile First indeksering.