fbpx
Ny Faceook algoritme 2018

Har du bemærket, at din virksomheds Facebook-side har mindre succes? Dine opslag når ikke så langt ud, og du får færre likes. Den er god nok. Facebook har ændret spillereglerne for virksomheders synlighed på mediet. Læs her, hvordan du spiller med.

Der er kommet ny Facebook algoritme i 2018. Og det skaber udfordringer for din virksomhed, når du benytter Facebook til at skabe trafik til dit website, og/eller dele indhold med nuværende og potentielle nye kunder.

Ændringen i algoritmen betyder nye spilleregler for din virksomhed, hvis du vil være synlig på Facebook. Men kender du spillereglerne, er Facebook stadig din bedste ven. Makers sætter dig ind i, hvad du skal være opmærksom på, efter den nye Facebook algoritme er trådt i kraft.

Facebook algoritme nedprioriterer virksomheder

Den nye Facebook algoritme betyder, at opslag fra venner og familie bliver opprioriteret til fordel for indhold fra virksomheder og nyhedsmedier, som i stedet bliver skubbet i baggrunden. Det resulterer i et fald i din organiske rækkevidde (dvs. antallet af personer som ser dit indhold, uden du betaler for det), hvilket betyder, at din virksomheds opslag bliver vist til langt færre af dine følgere end før.

Ifølge målinger vil organisk indhold på en side med 500.000 følgere, kun nå ud til cirka 2 procent. Og det tal forventes at dale til nul. Det kan altså blive sværere for din virksomhed at få taletid på Facebook.

Vær social på Facebook

Dine opslag kan stadig nå ud til mange af dine følgere. Men dine opslag skal være relevante og målrettede. Hav i tankerne at Facebook er et socialt medie, hvor der nu, mere end nogensinde, lægges vægt på det sociale aspekt. Én ting er ikke ændret i Facebooks algoritme – jo flere som liker, deler eller kommenterer på dit indhold, des flere ser dit indhold.

Derfor handler det om at lave Facebook opslag, som har værdi for dine følgere. Følgerne skal have lyst til at interagere og dele dit indhold. Og husk at opfordre til engagement ved f.eks. at inkorporere relevante spørgsmål i dine opslag, eller bede din følgere dele deres mening.

Socialt engagerende indhold opbygger en relation mellem din virksomhed og dine følgere på Facebook. Lykkedes du med at opbygge denne sociale relation, vinder du stor rækkevidde trods Facebooks algoritme-ændring. Gør du ikke, vil du opleve et fald i rækkevidden og en dalende trafik på Facebook.

…eller betal ved kasse 1

Facebook opfordrer til at bruge mere betalt indhold og annoncer. Og du kommer ikke udenom, at den mest effektive metode til at øge rækkevidden på dit indhold, er ved at betale ved kasse 1. Det udelukker dog ikke vigtigheden af at have godt, målrettet indhold. Selv annoncer kommer længere ud, hvis folk engagerer sig.

Den nye algoritme gør det sværere for din virksomhed. Men Facebook er stadig din ven. Mediet er en suveræn annonceplatform. Sammenlignet med andre alternativer er det ofte billigt at annoncere. Men vigtigst af alt: Facebook tilbyder uendelig mange muligheder for at ramme din helt specifikke målgruppe.

Vil du fortsat have succes på Facebook? Vi hjælper dig med at gennemskue den nye Facebook algoritme og målrette dit indhold til netop din målgruppe. Giv os et kald, eller læs mere om Facebook strategier og effektive annoncer.