fbpx
Services

Outdoor markedsføring

Vær synlig i gadebilledet

Outdoor markedsføring og reklame giver dig maksimal synlighed, og skaber opmærksomhed omkring dit brand. Lad Makers være din sparringspartner i udviklingen af din outdoor reklamekampagne. Vi kender effekten af og vejen til den gode eksponering.

Potentialet i outdoor markedsføring

Vi har alle sammen set de enorme digitale billboards og reklamesøljer, der gløder, changerer og neonfarver gadebilledet på Times Square i New York. Det er outdoor markedsføring i yderste potens! I Danmark er størrelsesforholdene af en anden skala, men potentialet i outdoor er stort indenfor alle brancher – også i et lille land.

At lancere en outdoor reklamekampagne er en god mulighed for kommunikation af det budskab, som vores kunder vil sende. Om det er et produkt med en konkret pris, der skal sælges, om det er en nyhed eller præsentationen af en holdning – så fungerer outdoor markedsføring godt, hvis man går i dialog med sine kunder.

Tanken bag en outdoor reklamekampagne er, at være tilstede ude i det åbne gadebillede. At være synlige på en sådan måde, at man fanger opmærksomheden hos forbipasserende, uden at være anmassende. Outdoor handler om, at præsentere sit budskab, og få opmærksomhed hos potentielle kunder.

Man kan vælge mange forskellige vinkler i sin kommunikationsform i en outdoor reklamekampagne, men den vil ikke kunne være en stand-alone. Det er vigtigt, at der følges op på de budskaber, som kampagnen indeholder. Uanset om man vil have interaktion, involvering eller skabe indsigt, så er det væsentligt at bruge andre medier for at fastholde kunderne.

Outdoor handler også om at gøre brug af de midler, som er stillet til rådighed af byer og kommuner – der er klare regler, som skal følges. Men det handler også om at skabe awareness på skæve finurlige måder – om at finde muligheder, som, på en positiv måde, skaber omtale og har potentialet til at gå viralt.

Outdoor har mulighed for at nå ud til tusindvis af forbrugere som befinder sig i gadebilledet, enten til fods, benytter offentlige transportmidler, ved busstoppestedet eller er i bil. Nogle af de mest anvendte outdoor materialer inkluderer billboards, POV materialer og ’street furniture’ (eks. buslæskærme og forretningsfacader).

Nå ud til dine kunder med outdoor markedsføring

At nå sine kunder udenfor hjemmet er hjørnestenen i denne form for markedsføring. En outdoor reklamekampagne hjælper dig ud til et stort antal potentielle kunder.

Det essentielle er at nå kunden, dér hvor kunden er. Et eksempel er  mobile enheder. Smartphones kan anvendes konstruktivt som opfølgning i forhold til outdoor markedsføring. Man kan f.eks. indlejre en QR-kode, web-adresse eller apps i sin outdoor reklamekampagne. Det er direkte call-to-action, og opfordrer til handling fra forbrugerens side. Lige nu og her.

Makers ”klæder dig på” til outdoor

Hos Makers er det vores ambition, at du når ud til flest mulige kunder med et fornuftigt og konkurrencedygtigt budget på din reklamekampagne. Vi har i mange sammenhænge hjulpet virksomheder udover rampen i deres kampagneopbygning med bl.a. design af bannere, skilte og posters. Du kan læse mere om udvikling og distribution af diverse trykte medier her.

Har du brug for vejledning til konkret indhold eller materialevalg til din outdoor reklamekampagne?

Vi er altid klar til at tage en snak om dine muligheder. Ring på tlf. 87990009 eller skriv til os på makers@makers.dk.