Officielle Facebook Partners

Vores medarbejdere har taget flere certificeringer, og vi kan derfor med stolthed kalde os officielle Facebook-partnere. Det er din garanti for, at vi holder os opdateret med den nyeste udvikling.

10+ års erfaring

I mere end 10 år har en lang række kunder på tværs af brancher betroet os med deres annoncering på Facebook. Det betyder, at vi ved en ting eller to om Facebook, og den viden deler vi hjertens gerne med dig.

Professionel opsætning og monitorering af Facebook-annoncer

Når du annoncerer på Facebook, skal du altid være på forkant med nye opdateringer, annonceformater, sporingsmuligheder og trends.

Men det er desværre nemmere sagt end gjort. Det kræver nemlig både en stor mængde tid og ressourcer, hvis man skal følge med Facebooks komplekse og til tider lunefulde algoritme. De konstante ændringer i algoritmen kan have stor indflydelse på, om du får det mest mulige ud af dit budget.

Justér, optimér og ret til

Du kan ikke bare gå live med en kampagne og så lade den passe sig selv. Den skal løbende justeres, optimeres og rettes til, så du får skabt de bedste forudsætninger for at få succes med dine Facebook-annoncer.

Som Facebook-bureau står vi klar til at hjælpe dig, hvis du har svært ved at overskue, hvordan du skal begynde med Facebook-annoncering eller ikke har tiden til at opsætte og optimere dine annoncer.

Din officielle Facebook Partner

Vi er officielle Facebook-partner, hvilket er din garanti for, at vi har den nødvendige ekspertise til at hjælpe dig med dine annoncer.

Derudover betyder det, at vi har direkte kontakt til Facebook, hvor vi kan få teknisk og strategisk sparring. På den måde har vi adgang til de nyeste viden om Facebook-annoncering, ligesom vi kan få hjælp, hvis der (mod forventning) er bøvl med en annonce.

+10 års erfaring med Facebook-annoncering

Fordelt ud over +10 år har vi hjulpet en bred vifte af virksomheder på tværs af brancher med at skabe resultater gennem Facebook-annoncer.

Fælles for alle dem, vi har hjulpet, er, at vi først og fremmest gør os umage med at forstå din virksomhed og dine kunder. Det giver os det bedst mulige afsæt til at målrette dine annoncer og sætte ind der, hvor du får mest for pengene.

Ved at have kunderejsen for øje tilpasser vi budskaberne i kampagnen, efterhånden som din målgruppe bevæger sig fra at være nysgerrige og undersøgende til at være købsparate. Dermed fanger vi din målgruppe i et strategisk købsloop.

Spørg en Facebook-specialist

Danni ved alt, hvad der er værd at vide om Facebook-annoncering.

Annonceformater, målgrupper, mål, sporing – you name it.

Eller sagt på en anden måde: Danni ved alt det, der skal til for at skabe resultater, du kan se på bundlinjen.

Hiv fat i Danni
Skriv til Danni
Ring til Danni på

Sådan skaber vi resultater med dine Facebook-annoncer

Er det første gang, at du arbejder med annoncering på Facebook? Eller er du vant til at klikke rundt inde på Business Manager?

Uanset dit udgangspunkt får du tilknyttet en fast kontaktperson, der først vil hjælpe dig med at lægge en udførlig strategi. Kontaktpersonen vil også være din rådgiver og sparringspartner under hele samarbejdet, og der vil løbende være en åben kommunikation og afrapportering mellem jer.

Vi har delt vores proces til Facebook-annoncering op i tre trin, som sikrer de bedste forudsætninger for at skabe succes med din kampagne.

1

Vi lærer dig bedre at kende og lægger sammen en strategi

Når du kontakter os, vil du blive stillet over til en af vores eksperter, der ved en hulens masse om markedsføring på Facebook.

Sammen får I en snak om din virksomhed, jeres nuværende position, udfordringer og mål med markedsføringen på Facebook.

Med andre ord lægger vi her i fællesskab en strategi, der sætter en klar retning for resten af processen. På den måde sikrer vi, at dine annoncekroner skaber mest mulig værdi.

Inden vi dog begynder at pumpe penge i dine annoncer, skal vi altså først have afklaret grundlæggende spørgsmål som:

  • Hvad er dit mål med at annoncere på Facebook?
  • Hvem vil du gerne ramme med din annoncering?
  • Hvilke kreativer (billeder og video) har du?
  • Hvad er dit budget og tidsramme?

Når vi har drøftet det, giver vi dig vores anbefalinger til mål, målgruppe, udvikling af kreativer, budget og tidsplan.

2

Vi udvikler det kreative indhold og sætter kampagnen op

Når du har godkendt strategien og planen, tager vi hul på den kreative proces.

Det inkluderer som regel tekstforfatning og udvikling af visuelt materiale. Vi sørger naturligvis for at videreføre din visuelle brandidentitet for på den måde at skabe en rød tråd på tværs af annoncerne.

 

I denne del af processen sætter vi hele din kampagne op, så der er styr på:

  • Kampagnemålsætning
  • Annonceformater
  • Målgruppe(r)
  • Tidsplan
  • Budget

Når alt er sat op, præsenterer vi vores udkast for dig.

Du har naturligvis mulighed for at give feedback, før det skubbes ud til din målgruppe.

3

Vi går live og optimerer løbende

Når du har givet os grønt lys til at fortsætte med dine annoncer, sætter vi dem live på Facebook.

Vi overvåger løbende effekten og udbyttet gennem data, og så optimerer vi, når det giver mening, så du får mest muligt ud af dit budget.

Vi tror på 100% transparens. Det betyder, at du får adgang til et live dashboard, hvor du altid kan få en opdatering på, hvordan din kampagne performer lige nu.

Sådan har vi hjulpet vores kunder med Facebook-annoncering

Hvorfor annoncere på Facebook? Her får du 5 gode grunde

Facebook-annoncering er og bliver en klassiker, som du (næsten) ikke kan komme udenom, hvis du vil have fat i din målgruppe,

Organisk rækkevidde falder

80 % af danskerne er på Facebook

Ram din målgruppe præcist og effektivt

Forskellige formater til forskellige formål

Nemt at måle, hvad du får for pengene

1. Organisk rækkevidde falder

Selvom du har en Facebook-side med en stor portion følgere, vil dit organiske indhold kun dukke op i feedet hos en brøkdel af dine følgere.

Tal fra Hootsuite viser, at et organisk opslag i gennemsnit kun når ud til 5,20% af en virksomheds følgere på Facebook. Og det var altså 5,20%!

Det skyldes, at Facebook i en årrække har prioriteret at fylde dit nyhedsfeed med indhold fra dine venner og familie fremfor fx reklamer fra virksomheder.

Hvis du derfor har ambitioner om at nå ud til eksisterende og nye kunder (det går vi ud fra, at du har, siden du læser med her), skal du kigge mod betalt markedsføring på Facebook.

 

2. 80% af danskerne er på Facebook

Facebook er stadig det sociale medie, som flest danskere har en profil på.

Ifølge tal fra DR Medieforskning havde 80% af danskerne en Facebook-profil, mens 66% af danskerne bruger mediet dagligt.

De 35-54-årige udgør den største del af dem, der har en profil på Facebook i Danmark. I den forbindelse er det værd at fremhæve, at personerne i denne aldersgruppe oftest er mere købestærke.

Hvis din typiske kunde dermed er +30 år, så kan dine annoncekroner være godt givet ud på Facebook.

Men det er ikke kun i Danmark, at Facebook fortsat er populært. Med sine næsten 3 milliarder månedlige brugere på verdensplan indtager Facebook stadig titlen som verdens største sociale medie.

Hvis du derfor skal markedsføre dine produkter eller ydelser på tværs af lande, kan du med fordel tænke Facebook-annoncering ind i din digitale marketing.

 

3. Ram din målgruppe præcist og effektivt

Om du sælger cykler, sko eller maling tør vi næsten garantere, at du kan finde og ramme din specifikke målgruppe ved hjælp af Facebooks veludviklede segmenteringsmuligheder.

På Facebooks annonceringsplatform kan du målrette dine annoncer gennem tre værktøjer:

  • Kernemålgrupper
    Du kan segmentere din målgruppe ud fra parametre som lokation, demografi, interesser, sprog osv.
  • Brugerdefinerede målgrupper
    Du kan nå ud til de personer, der allerede kender din virksomhed. Gennem retargeting kan du bl.a. vise annoncer for specifikke produkter, som brugeren tidligere har besøgt på din hjemmeside eller webshop. Det betyder, at dine annoncer bliver vist til brugere, som allerede overvejer at købe dit produkt.
  • Kopimålgrupper
    Du kan ramme potentielle nye kunder med kopimålgrupper. Fx kan du oprette en kopimålgruppe med afsæt i de personer, der allerede følger din virksomhed på Facebook, eller med udgangspunkt i en liste med eksisterende kunders e-mail. På den måde rammer du et nyt publikum, der har høj sandsynlighed for at blive kunder, fordi de har fælles egenskaber med dine eksisterende kunder.


Disse målretningsværktøjer kan du også drage nytte af på Instagram, Messenger og WhatsApp, da Facebook ejer disse platforme.

Som Facebook-bureau kan vi hjælpe dig med at ramme relevante personer, så du ikke risikerer at bruge annoncekroner på personer, der alligevel ikke har interesse i dit produkt eller din ydelse.

 

4. Forskellige annonceformater til forskellige mål

Vil du lokke flere deltagere til dit næste løbeevent? Eller det kan være, at du går benhårdt efter flere signups til dit nyhedsbrev? Måske vil du gøre opmærksom på din nye kollektion af smykker gennem en række flotte billeder?

Alt efter hvad dit mål med dine annoncer er, så kan du på Facebook finde et format, der netop understøtter dit mål.

Mulighederne er mange, og der dukker hele tiden nye formater op, mens andre forsvinder.

Som Facebook-bureau sørger vi for at være på forkant med de nyeste formater, så vi altid ved, hvilke formater der giver bedst mening at bruge i din kampagne.

 

5. Nemt at måle, hvad du får for pengene

Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke?

Disse vigtige spørgsmål kan Facebook give dig svaret på.

Du kan måle, hvilke annoncer der præsterer bedst, og hvilke der skal justeres. Så i stedet for at gætte dig frem til, hvad der virker, og hvad der ikke virker, så kan du blot tage et kig på den data, som Facebook serverer for dig.

Når du er kunde hos Makers, får du også adgang til et live dashboard, hvor du altid kan følge med i, hvordan dine annoncer præsterer.

FAQ om Facebook-annoncering

Hvad er Facebook-annoncering?

Når du annoncerer på Facebook, så betaler du Facebook for at vise dine annoncer på Facebook, Instagram, WhatsApp, Messenger og/eller via Audience Network.

Du kan målrette dine annoncer til din specifikke målgruppe og på den måde gøre dig bemærket overfor eksisterende og nye kunder.

Som oftest vil Facebook-annoncering ikke stå alene, men vil typisk være en del af din overordnede digitale marketing-indsats.

Kan jeg selv annoncere på Facebook?

Det kan du godt.

Vi vil vove den påstand, at de fleste, der arbejder med marketing, kan sætte enkelte annoncer op på egne hånd.

Men.

Når der er tale om større kampagner, der består af en lang række annoncer, kan det være en god idé at hente hjælp hos et Facebook-bureau

Hvis dine annoncer skal føre til flere salg, opbygge kendskab, eller det du nu ønsker, skal du nemlig have indgående kendskab til Facebooks annonceringsplatform.

Min målgruppe er snæver. Kan jeg ramme dem på Facebook?

80% af danskerne har en profil på Facebook, og 66% af dem bruger platformen hver dag.

Derfor tør vi næsten garantere, at du kan markedsføre dit produkt – uanset hvor niche det er – overfor din målgruppe – uanset hvor snæver den er.

Vores massive forbrug af Facebook efterlader nemlig en masse data. Og det kommer dig til gode som annoncør. De store mængder data gør det nemlig muligt for dig at segmentere din målgruppe ud fra bl.a. interesser, demografi og adfærd.

Jeg arbejder i en B2B-virksomhed. Giver Facebook-annoncering mening for mig?

Det korte svar er: Ja!

Det er vores erfaring, at mange B2B-virksomheder ser bort fra Facebook-annoncering, fordi de opfatter det som mindre professionelt sammenlignet med fx LinkedIn-annoncering. Og det er en skam, hvis du spørger os. Det behøver nemlig ikke være enten eller.

Vi glemmer ofte, hvordan B2B-målgrupper ikke holder op med at være det, efter at de er taget hjem fra arbejde eller scroller rundt på Facebook i frokostpausen.

De er den samme person.

Når 80% af danskerne er på Facebook, finder du med sikkerhed også din B2B-målgruppe på mediet.

Hvis din målgruppe fx har besøgt din hjemmeside, kan du med fordel retarget dem på Facebook med fx relevante leadannoncer. På den måde øger du dine chancer markant for at forblive top of mind hos målgruppen.

Tænk derfor i at bruge både Facebook-annoncering og LinkedIn-annoncering, hvis du arbejder i en B2B-virksomhed.

Hvad koster Facebook-annoncering?

Prisen på at annoncere på Facebook er…

… svær at sige noget endegyldigt om. Beklager, men det er den skinbarlige sandhed.

Nogle har dog forsøgt at sige noget generelt om priserne. Wordstreams undersøgelser viser, at gennemsnitsprisen pr. klik (CPC) er ca. 12 kr. på tværs af brancher.

Problemet med tal som disse er, at der er tale om et gennemsnit. Prisen kan nemlig variere enormt meget fra branche til branche. Eksempelvis ligger den gennemsnitlige klikpris for vores kunder mellem 0,5 kr. og 2 kr.

Prisen er bestemt af en række faktorer. Nogle af dem er:

  • Kampagnetype
  • Relevansen og kvaliteten af din annonce
    • Jo mere relevant Facebook vurderer dine annoncer som, jo laverer bliver prisen.
  • Tidspunkt
    • Fx er Black Friday og julen typisk dyre tidspunkter at annoncere på, fordi flere virksomheder bruger penge på markedsføring og dermed hæves prisen.
  • Valg af målgruppe
    • Jo flere der vil have fat i den samme målgruppe, jo flere penge kræver Facebook. Derfor gælder det om at gøre din målgruppe så specifik som overhovedet muligt.

Vi kan altså ikke fortælle dig på forhånd, hvad det vil koste at annoncere på Facebook. Den bedste måde at finde ud af det på er gennem test, test og atter tests.

Ved at fastsætte et budget betaler du dog ikke mere, end det du vælger at bruge på annoncering.