fbpx

Sociale medier er stærke markedsføringsværktøjer, og mulighederne er mange. Men ved du hvilke medier, der er relevante for dig? I denne serie, ser vi på fem populære sociale medier, og hvad de tilbyder. Læs her om den professionelle platform, LinkedIn.

LinkedIn – en platform til professionelle

LinkedIn er et socialt netværk, målrettet erhvervslivet. Du kan med en profil synliggøre dine kompetencer og faglige interesser og derved skabe en let gennemskuelig identitet for dit brand. Derigennem kan du repræsentere din virksomhed professionelt. Desuden kan du holde styr på kontakterne i dit professionelle netværk, samt udvide ned nye relevante bekendtskaber.

LinkedIn er et medieværktøj, som klart fungerer bedst for B2B virksomheder, fordi platformen har fokus på kommunikation mellem professionelle. Det betyder dog ikke, at B2C virksomheder ikke kan bruge mediet.

 

Er din målgruppe på LinkedIn?

LinkedIn har mere end 500 millioner brugere, og cirka 1,5 millioner af dem er danskere. Det betyder, at det er ét af de største sociale netværk i Danmark. Mediet bruges hyppigst af folk i ”karriere-alderen”, 25-54 år. Den populære platform huser profiler for alt fra CEO’s og Key Account Managers til sygeplejersker og elektrikere. Du har altså stor chance for, at din virksomheds foretrukne målgruppe befinder sig på LinkedIn, fordi det spænder så bredt.

 

 

Sådan kommunikerer du på LinkedIn

Opret en side til din virksomhed

Som på de fleste andre sociale platforme, er det selvfølgelig også muligt at oprette en virksomhedsside på LinkedIn. Her kan du fortælle om virksomheden og dele indhold, der styrker virksomhedens professionelle brand.

 

Engagér dine medarbejdere

Når du har oprettet en side til din virksomhed, så kan alle medarbejderne, med en profil på LinkedIn, angive stedet som deres arbejdsplads. Det betyder, at man på virksomhedssiden, kan se en oversigt over medarbejdere og tjekke deres profiler. Omvendt vil man også kunne finde virksomheden via medarbejdernes profiler, hvilket potentielt kan resultere i flere følgere og et større kendskab til virksomheden.

 

Del ud af din viden

LinkedIn er et godt sted at dele ud af din faglige viden for at understrege virksomhedens kompetencer. Der er rig mulighed for at skinne igennem som ekspert på dit område og på den måde skabe positiv omtale af virksomheden.

Vil du udnytte LinkedIn fuldt ud som talerør, så få medarbejderne til at promovere virksomheden og dele det indhold, som bliver lagt op. Fokusér derfor på at skabe indhold, som medarbejderne vil dele, og som får dem til at fremstå som eksperter.

 

Fordele som virksomhed på LinkedIn

Rekruttér nye medarbejdere

LinkedIn er et godt sted at lede efter nye medarbejdere, fordi mediet er den største database i verden med erhvervsprofiler. Din virksomhed kan nemt og hurtigt oprette jobannoncer, som så typisk deles i netværket af relevante profiler. Der rig mulighed for at finde flere relevante og kompetente medarbejdere, og du kan også selv opsøge og rekruttere dem.

 

Annoncering og retargeting

Med LinkedIn Insight Tag kan du annoncere på LinkedIn til folk, der har besøgt virksomhedens hjemmeside. Det kræver blot, at du har en tracking-kode installeret på hjemmesiden, præcis som med f.eks. Facebook Pixel og Google Analytics.

Du har også mulighed for at få indblik i de personer, der besøger din LinkedIn virksomhedsside: Branche, jobtitel, arbejdsplads, virksomhedsstørrelse osv. Det er altså en rigtig god platform til målrettet annoncering, og du har mulighed for at ramme beslutningstageren i en virksomhed eller annoncere direkte mod en medarbejders netværk på mediet.

 

Branding af virksomhed og medarbejdere

På LinkedIn har du virkelig muligheden for at brande din virksomhed. Udover at dele fagklogt indhold, kan du også fortælle de spændende historier fra virksomheden, medarbejderportrætter og ”reposte” andres indhold, der understøtter jeres værdier og mål. På den måde ser følgerne også en mere personlig side af virksomheden, og at medarbejderne trives på en god arbejdsplads.

Formår du at brande din virksomhed på den rigtige måde, kan du skabe tillid, få flere anbefalinger, generere mere salg og tiltrække relevante, dygtige jobansøgere.

 

Er LinkedIn et værktøj for dig?

Ligesom på Facebook, deler du indhold på LinkedIn med dine følgere for at styrke virksomhedens brand. Men på LinkedIn ligger fokus i høj grad på at vise faglighed og professionalisme. Virksomheden og dens medarbejdere har rig mulighed for at skinne igennem som eksperter inden for deres branche. Det er især effektivt, hvis du og virksomheden formår at skabe indhold, som de resterende medarbejdere kan dele og engagere sig i. Dermed spreder budskabet sig ikke kun til virksomhedens følgere, men også blandt medarbejdernes netværk og potentielt længere.

Det betyder, at mediet er et yderst effektivt værktøj for B2B virksomheder, fordi dine budskaber har god mulighed for at blive spredt inden for virksomhedens og medarbejderens professionelle netværk.

Derudover er LinkedIn et stærkt medie, når der skal annonceres direkte mod beslutningstagere i virksomheder. Langt bedre end Facebook, idet LinkedIn har større kendskab til brugernes professionelle information. Med det sagt, er Facebooks annonceringsplatform mere velsmurt – og ikke mindst billigere end annoncering på LinkedIn. Men for B2B virksomheder er et salg ofte mere værd end et salg for en B2C virksomhed, og dermed kan den dyrere, men mere beslutningstager-målrettede annoncering, ofte betale sig.

Med den rette strategi for din virksomhed på LinkedIn, kan du lave den helt rigtige målrettede annoncering og skabe de bedste muligheder for salg. Du kan rekruttere nye medarbejdere med de rigtige kompetencer, skabe et stærkere brand og øge folks kendskab og tillid til din virksomhed og dets medarbejdere.

 

 

Ønsker du hjælp til LinkedIn eller andre sociale medier, så tag gerne kontakt til os på 8799 0009 eller makers@makers.dk