fbpx
Valentinsdag kampagne

Sælger du ikke blomster, chokolade, smykker eller en af de typiske Valentinsdags favoritter? Så virker dagen måske ikke relevant for din branche. Der er dog ingen grund til at lade dagen passere ubemærket – det er der masser af eksempler på.

Med den rigtige Valentinsdag kampagne kan alle få en bid af kagen – også dem, der ikke står først i køen i konkurrencen om romantikernes opmærksomhed. Vi har fundet fire eksempler på, hvordan Valentinsdag er brugt til at skabe opmærksomhed omkring et brand, selvom det ikke umiddelbart er et, man forbinder med romantik.

 

1. Den moderne

Det moderne udtryk ”Binge-watching” betyder, at man ser mange episoder af en tv-serie i træk. Det er især en populær søndags-aktivitet blandt unge. Udtrykket er dog ikke forbundet med den store romantik eller Valentinsdag. Ikke desto mindre valgte streamingtjenesten Netflix at dykke ned i trenden som udgangspunkt for deres Valentinsdag kampagne.

Under overskriften ”Binge for love” gik budskabet i Valentinsdag kampagnen på, at den korteste afstand mellem to mennesker er tv-serier. Som eksemplet i ”Binge for love” kampagnevideoen viste, er en fælles interesse for en tv-serie en god ice-breaker. Bliver man forelsket, er det bare at finde ud af, hvad hans/hendes yndlingsserie er, og så se hele denne i et hug! Din tid ofret, er i kærlighedens tegn.

Se ”Binge for love” kampagnevideoen her:

 

2. Samarbejdet

Er der ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem din virksomhed og kærligheden, hvorfor så ikke slå dig sammen med nogen, der har?

Det var præcis det, Starbucks gjorde. Sammen med datingportalen Match.com lancerede Starbucks i forbindelse med Valentinsdag en ny feature på Match.com. Mange brugere af Match.com havde allerede listet ”coffee and conversation”, som én af deres interesser. Og det var netop denne sammenhæng mellem de to brands, som Valentinsdag kampagnen tog udgangspunkt i. Med den nye feature, ”Meet at Starbucks”, fik brugerne en nem genvej til at planlægge den første kaffe-date på den nærmeste Starbucks.

På selve Valentinsdag havde cafeerne verden over forskellige tiltag specielt til de romantiske par, og Starbucks og Match.com var værter, for det de selv kaldte ”World´s Largest Date”.

Foto: Starbucks

 

3. Den mangfoldige

Herhjemme kan vi også være med, når det gælder værdifulde Valentinsdag kampagner fra ”kærlighedsløse” brands. Elgiganten lancerede en Valentinsdag kampagne, hvor de markedsførte deres produkter som potentielle gaver til romantikere og deres udkårne. Budskabet blev leveret på mesterlig vis med et opråb om mangfoldighed og kærlighed på kryds og tværs af køn.

Ved hjælp af såkaldte han- og hunstik og budskabet: ”Uanset hvem du holder af, kan du finde gaven hos os”, ramte de en nerve hos mange danskere, og det udløste mange positive tilbagemeldinger. Selvom kampagnen blot bestod af plakater, blev den delt vidt og bredt på de sociale medier. Hurra for kærlighed og dansk mangfoldighed!

Foto: Elgiganten

 

4. Den sjove

Hurtige biler og speeddating. To ting, der ved første øjekast ikke har så meget med hinanden at gøre – udover at begge dele er hurtige.

Alligevel lykkedes det Ford, at få deres Valentinsdag kampagne med navnet ”Speed Dating Prank”, til at gå viralt. Speed Dating Prank bestod af en video, hvor man arrangerede blind dates mellem intetanende mænd og en ung kvindelig stuntkører udstyret med Ford´s nyeste Mustang. På denne måde fik de skabt opmærksomhed om deres produkt ved at udnytte hypet omkring Valentinsdag.

Men videoen skal ses, ikke beskrives – god fornøjelse! Se Fords Speed dating prank her:

 

Vi håber, du bliver inspireret af de fire eksempler. Vores budskab er, at det handler om at se mulighederne – og være kreativ.

Held og lykke med det – og god Valentinsdag!