Hvad er Strapi?
Strapi er et headless CMS. Navnet hjælper ikke meget. Men princippet bag er til at forstå på et halvt minut.
I et traditionelt CMS ligger indhold og design tæt sammen.
Når du opretter en side, bliver indholdet typisk vist direkte gennem CMS’ets eget system. Med Strapi er de to ting adskilt.
Indholdet bliver oprettet og struktureret i Strapi, mens selve hjemmesiden kan bygges i den teknologi, der passer bedst til opgaven.
Det giver større frihed, når hjemmesiden skal udvikles, udvides eller integreres med andre systemer.


Hvad betyder headless CMS i praksis?
Forestil dig dit indhold som et velorganiseret lager. Strapi holder styr på det hele, og din hjemmeside henter bare det, den skal bruge. Det samme kan en app, en kundeportal eller en skærm. Med fare for at lyde som en broken record, så har du faktisk mulighed for at læse det hele her: Kort og godt: Alt, du bør vide om headless CMS.
Byg løsningen omkring forretningen
En af de største fordele ved Strapi er, at du kan tilpasse CMS’et til den måde, virksomheden arbejder på. Ikke fra bunden, men formet præcis til din forretning.
Mange CMS-løsninger kommer med faste rammer for, hvordan indhold skal organiseres. Det fungerer fint for mange, men kan blive en udfordring, når behovene ændrer sig.
I Strapi opretter du præcis de indholdstyper, du har brug for. Produkter, medarbejdere, cases, lokationer, guides eller noget helt femte.
En af de største fordele ved Strapi er, at du kan tilpasse CMS’et til den måde, virksomheden arbejder på. Ikke fra bunden, men formet præcis til din forretning.
Mange CMS-løsninger kommer med faste rammer for, hvordan indhold skal organiseres. Det fungerer fint for mange, men kan blive en udfordring, når behovene ændrer sig.
I Strapi opretter du præcis de indholdstyper, du har brug for. Produkter, medarbejdere, cases, lokationer, guides eller noget helt femte.
Strapi og Next.js er et stærkt makkerpar
Når virksomheder vælger Strapi, bliver det ofte kombineret med Next.js. De to teknologier supplerer nemlig hinanden godt. Strapi håndterer indholdet.
Next.js håndterer præsentationen. Altså det, brugeren ser.
Styrken er, at siderne bygges færdige på forhånd i stedet for at blive samlet, hver gang nogen klikker. Siden ligger klar og kan sendes afsted med det samme.
Det giver kort ventetid, også når mange besøger siden samtidig. Og både søgemaskiner og AI får en færdig side at læse fra første øjeblik.
Resultatet er typisk hurtige websites med en moderne brugeroplevelse og gode muligheder for at udvikle løsningen over tid. Samtidig kan udviklerne bygge præcis de integrationer og funktioner, der er brug for.
For virksomheder med høje krav til fleksibilitet, performance og integrationer er Strapi og Next.js en af de stærkeste kombinationer, du kan bygge på lige nu.


Hvad betyder det for SEO og AI?
I takt med at både søgemaskiner og AI fylder mere i hverdagen, bliver strukturen på dit indhold vigtigere. Google skal kunne forstå dit indhold. Det samme skal AI-værktøjerne. Synlighed handler altså ikke kun om gode tekster, men også om, hvordan indholdet er struktureret.
Et website med tydelig struktur, hurtige sider og velorganiseret data giver bedre forudsætninger for, at både søgemaskiner og AI kan læse og forstå indholdet. Det er ingen garanti for bedre placeringer, men det er et stærkt teknisk fundament.
Tænk på det som at rydde op, før gæsterne kommer. Huset bliver ikke større, men folk kan finde toilettet uden GPS. Google og AI er bare nogle meget grundige gæster. Jo lettere de kan finde rundt i dit indhold, jo bedre forstår de, hvad din side handler om.
Kan Strapi integreres med andre systemer?
Ja. Det er faktisk en af grundene til, at mange virksomheder vælger platformen. Strapi er bygget til at spille sammen med andre systemer, hvad enten det er ERP, DAM, CRM eller andre forretningskritiske løsninger.
Når indhold og data flyder mellem systemerne, reduceres de manuelle arbejdsgange, og det bliver lettere at holde data opdateret på tværs af organisationen. Det giver ofte en mere effektiv hverdag for både marketing, salg og de produktansvarlige.

Hvem er Strapi relevant for?
Her tager vi stilling, for Strapi er ikke det rigtige valg for alle.
Driver du en mindre hjemmeside med få sider, mener vi ærligt, at du er bedre tjent med en enklere løsning.
Men Strapi er værd at undersøge nærmere, hvis du kan nikke til et par af de her punkter:
- Du arbejder på tværs af flere digitale platforme.
- Du har brug for integrationer med andre systemer.
- Du ønsker større frihed i udviklingen.
- Du forventer, at løsningen skal kunne vokse over tid.
- Du vil have en moderne teknisk arkitektur.
- Du ønsker hurtige websites med fokus på performance.
Overvejer du Strapi?
Valget af CMS handler om mere end teknologi. Det handler om processer, indhold, integrationer og fremtidige ambitioner.
Er du i tvivl, om Strapi er det rigtige valg, så tag en snak med Thomas. Sammen kan I vurdere, om et headless CMS giver mening for jeres behov, eller om en anden løsning er et bedre match.
Fremtidssikring handler ikke om trends
Der bliver talt meget om fremtidssikring. Men i virkeligheden er det ikke kun teknologien, der afgør det. Det afgørende er, om løsningen kan tilpasses, når virksomheden vokser, ændrer retning eller får nye behov. Det er den form for fremtidssikring, vi tror på.
Netop her står Strapi stærkt. Du kan løbende tilpasse indholdsmodeller, integrationer og arbejdsgange, efterhånden som virksomheden udvikler sig. Det giver en fleksibilitet, som mange virksomheder sætter pris på.

Er Strapi den rigtige løsning?
Er du en indholdstung virksomhed, der arbejder på tværs af flere platforme eller har komplekse integrationer, er det vores klare anbefaling at kigge alvorligt på et headless CMS som Strapi.
Det vigtigste er sjældent teknologien i sig selv. Det vigtigste er, om løsningen understøtter den måde, I arbejder på.
FAQ om Strapi
WordPress er et klassisk CMS, hvor indhold og design hænger sammen i samme system. Strapi er headless, så indholdet står frit og kan vises af den teknologi, du vælger. Det giver mere fleksibilitet og et bedre teknisk udgangspunkt for hastighed og synlighed, men kræver typisk mere udvikling i opstarten.
Strapi er kun bagenden. Det opbevarer og strukturerer indholdet, men bygger ikke de sider, brugeren ser. Derfor skal der en frontend ovenpå, og her er Next.js et af de stærkeste valg. Det er kombinationen, der giver både fleksibilitet, fart og synlighed.
ASAUI er vores eget admin-interface til Strapi. Det er bygget oven på Strapis åbne API’er og følger med, når vi leverer en Strapi-løsning. Du får en visuel sidebygger, egne indholdstyper og genbrugelige komponenter, mens Strapi stadig er kilden til alt indhold.
Nej. Indholdet ligger i Strapi, som er open source, og ASAUI bruger de samme API’er, som Strapi selv bruger. Strapis eget admin virker stadig ved siden af.
Ofte er der en større investering i opstarten, fordi løsningen bygges til jer frem for at bruge en færdig skabelon. Til gengæld får du et hurtigere og mere fleksibelt fundament. Strapi er open source, så der er ingen licens på selve systemet, men der er stadig hosting, udvikling og vedligehold. Vi lægger tallene åbent frem, så du kan vurdere, om det giver mening for jer.
Et hurtigt website med tydelig struktur giver et stærkere teknisk grundlag for, at både søgemaskiner og AI kan læse indholdet. Synlighed afhænger dog også af selve indholdet, så teknik og redaktionelt arbejde skal gå hånd i hånd.
Det afhænger af omfanget. En mindre løsning kan være i luften på få uger, mens et større site med mange indholdstyper og integrationer tager længere. Vi giver et konkret bud efter den første workshop.
Ja. Indhold fra et eksisterende CMS kan som regel migreres, så I ikke skal starte forfra. Hvor let det er, afhænger af, hvordan indholdet er struktureret i dag.