Få et overskueligt og tilpasset overblik

Man kan måle på (næsten) alt inden for digital markedsføring. Men hvad giver mening for dig at måle på? Vi tilpasser dashboardet, så du kun får vist den vigtigste data.

Live data 24/7

Tjek din data, når det passer dig. Uanset hvornår du tjekker dataen, kan du være sikker på, at den er opdateret.

Få struktur og overblik over din SEO-indsats

Dyk ned i dit sites SEO og få et overblik over muligheder for forbedringer, så du øger chancen for at stryge til tops i søgeresultaterne.

Find den information, du har brug for, med få klik

Facebook-annoncering, LinkedIn-annoncering, Google Ads, SEO, nyhedsbreve… Du fortsætter bare selv listen af marketingkanaler, som den moderne virksomhed i dag markedsfører sine produkter eller tjenester på.

De mange forskellige kanaler (og den store mængde data der følger med) kan mildest talt gøre det vanskeligt at bevare overblikket over ens overordnede marketingindsats. Og så tager det en pokkers masse tid at navigere rundt på de forskellige platforme i forsøget på at finde lige præcis den statistik, man har brug for.

Vi serverer dine vigtigste statistikker

I vores marketing dashboard serverer vi det fulde overblik over din marketingindsats. Og med ”fulde overblik” mener vi ikke en uoverskuelig og overvældende datamængde om din markedsføring.

Tværtimod, skræddersyer vi dashboardet til din virksomhed og dine mål, så du hurtigt og nemt kan danne dig et overblik over de vigtigste statistikker fra dine marketingkanaler.

På den måde kan du få overblik over, hvad der virker i din markedsføring, og hvor man kan sætte ind med forbedringer.

Ved at have al data samlet ét sted slipper du for at bruge tid på at opspore og indhente data fra de enkelte marketingkanaler. I stedet kan du bruge tiden på andre vigtige arbejdsopgaver.

Al data samlet ét sted

Vink farvel til det store detektivarbejde i at skulle finde data på alverdens marketingplatforme.

Sig i stedet goddag til mere end 70 integrationer, der gør det muligt at forbinde dataen fra alle dine marketingkanaler – fra sociale medier og e-mails til SEO og betalt annoncering.

Da digital marketing aldrig står stille, dukker der løbende nye integrationer op i dashboardet.

Dermed kan du være sikker på, at dashboardet er gearet til nye marketingkanaler og metrics.

Få overblik over din SEO-indsats og din hjemmeside

Dashboardet hjælper dig ikke kun med at spotte fejl og mangler, der kan have betydning for din placering i Google. Den kommer også med forslag til, hvordan du kan løse dem.

Du får med andre ord et overblik over, hvor og hvordan du mest effektivt skal sætte ind for at forbedre din hjemmeside og dermed styrke din SEO-indsats.

Fx kan du tracke rangeringen på dine vigtigste keywords eller undersøge hvilke (potentielt skadelige) backlinks, der linker til din hjemmeside

Forskellige dashboards til forskellige formål

Marketing består i dag af mange discipliner. SEO, Google Ads, e-mail marketing, sociale medier osv.

Derfor varierer dataen også en hel del.

Den data, din SEO-ansvarlige er interesseret i at få indblik i, er sandsynligvis ikke den samme portion data, som din SoMe-manager gerne vil have fingrene i.

Derfor skræddersyr vi det enkelte dashboard til den enkelte afdeling – eller medarbejder hvis der er behov for det.

Det sikrer et overskueligt dashboard, hvor du hurtigt kan danne dig et overblik over den data, der er vigtig for dit arbejde.

Skræddersyet og fleksibelt dashboard med dine vigtigste data

Du kan tracke næsten alt inden for digital markedsføring.

Det betyder en til tider overvældende mængde data, du skal forholde dig til. Men ikke al data er lige relevant for din virksomhed.

Med et brugertilpasset dashboard udvælger vi i fællesskab den vigtigste data for din markedsføring, og hvordan dataen skal visualiseres. Det sikrer, at du på få klik kan finde frem til den information, du leder efter.

Dermed slipper du for at skulle rode rundt i et hav af data for at finde en bestemt statistik.

Hvis du med tiden finder ud af, at du vil tilføje eller udelade statistikker i dashboardet, er det nemt at justere.

FAQ om vores dashboard

Hvad er et marketing dashboard?

Et marketing dashboard er et visuelt værktøj, der giver dig et hurtigt overblik over dine marketingindsatser og -resultater.

Du kan se det som et slags cockpit for din markedsføring, hvor du kan holde styr på de vigtigste tal og statistikker for din markedsføring.

Med det ved hånden får du indblik i, hvad der virker i din markedsføring, og hvor der ligger uudnyttet potentiale.

Er der mulighed for at tilpasse dashboardet?

Vi hjælper dig med at designe og strukturere dashboardet, så du kun bliver mødt af den vigtigste data om din digitale markedsføring.

Dataen er svøbt ind i et overskueligt og intuitivt design, så du nemt kan navigere rundt i dashboardet.

Digital markedsføring er i konstant forandring. Det er ikke nogen hemmelighed. Nye kanaler og metrics dukker op, mens andre forsvinder. Af samme grund kan dashboardet naturligvis justeres løbende, så det afspejler dit aktuelle marketing-setup.

Har jeg altid adgang til dashboardet?

Du kan altid logge ind og få en live status på din marketingindsats. Når vi skriver altid, så mener vi 24/7 365 dage om året.

Hvis du spørger os, er månedlige rapporter nemlig ikke nok, da der kan ske en del på en måned. I stedet får du mulighed for at tjekke din marketingindsats, når det passer dig.

Hvem har adgang til dashboardet?

Du bestemmer, hvem der skal have adgang til dashboardet, og hvor meget de skal være i stand til at se.

Med det mener vi, at dashboardet kan tilpasses til den enkelte afdeling eller medarbejder i din virksomhed.

Har du en SEO-ansvarlig, får han et dashboard med data om udviklingen i organiske søgeresultater, linkbuilding og andre metrics, der er vigtige for hans arbejde. Og hvis du har en kollega, der står i spidsen for jeres betalte annoncering, får hun adgang til et dashboard med den vigtigste data inden for hendes arbejdsområde.