+10 års erfaring

I +10 år har vi hjulpet en række virksomheder med bedre placeringer i søgeresultaterne. Vi ved, hvad der virker og ikke virker inden for linkbuilding og SEO.

100% gennemsigtighed

I vores live dashboard holder vi dig opdateret, så du altid kan følge med i effekten af linkbuilding-arbejdet. På den måde kan du se, hvad du får for pengene.

Al SEO-hjælp samlet ét sted

Vi har ikke kun forstand på linkbuilding. Vi kan også hjælpe dig i alt, hvad der hedder SEO, så du kan samle hele din SEO-indsats ét sted.

Derfor kan du ikke komme uden om linkbuilding i dit SEO-arbejde

Hvis du har ambitioner om at indtage en af de første pladser i søgeresultaterne og dermed generere bunkevis af relevant trafik til dit site, så er linkbuilding en absolut nødvendighed.

Og det er ikke bare noget, vi har grebet ud af den blå luft. Google selv har nemlig bekræftet, at linkbuilding er en af de vigtigste SEO-discipliner.

Men hvorfor er linkbuilding så vigtigt, når du arbejder med SEO? Jo, nu skal du høre.

Linkbuilding bygger på tanken om anbefalinger.

Tænk eksempelvis på, at vi som forbrugere er mere tilbøjelige til at vælge et produkt eller en ydelse, hvis der er flere troværdige kilder, der anbefaler det.

Det er samme logik, der gør sig gældende med linkbuilding.

Jo flere troværdige og populære sider, der linker til dit website, desto højere vil Google placere dit site i søgeresultaterne. Forudsat at du naturligvis også har styr på din onpage SEO og teknisk SEO.

Spørg en SEO-specialist

Er du usikker på, hvad linkbuilding er, eller hvordan du skal gribe det an? Så hiv fat i Danni til en uforpligtende snak.

Han er vores linkbuilding-maestro, og han kan med garanti hjælpe dig på rette vej.

Hiv fat i Danni
Skriv til Danni
Ring til Danni på

Sådan hjælper vi dig med linkbuilding, der skubber dig op i søgeresultaterne

Hvis du vil opnå succes med dit SEO-arbejde, kan linkbuilding ikke stå alene.

Der skal nemlig også være styr på dit indhold på din hjemmeside (onpage SEO), ligesom det tekniske fundament også skal være på plads (teknisk SEO).

Derfor tænker vi linkbuilding ind i din samlede SEO-indsats. På den måde skaber vi sammenhæng og synergi på tværs af hele SEO-arbejdet.

Når vi tager hul på linkbuilding-delen i vores SEO-arbejde, deler vi typisk processen op i tre dele.

Vi hjælper dig fra start til slut

1

Analyse

Første skridt er at blive klogere på dit udgangspunkt. Hvilke typer links har du allerede, og hvilke links har dine nærmeste konkurrenter?

Med afsæt i den viden lægger vi i fællesskab en strategi for den videre linkbuilding-indsats.

2

Eksekvering

Vi finder luppen frem og leder efter links fra relevante og autoritære hjemmesider.

Når vi skaffer links til dit website, trækker vi på vores samarbejdspartnere, der har adgang til et stort netværk af blogs og medier. Dermed kan vi med garanti finde links, der er relevante for netop dit site.

Vi sørger for den rette type og blanding af links, ligesom vi også skriver relevante artikler til de sider, der skal pege på dit website.

Det skal i sidste ende munde ud i en naturlig linkprofil, som stiller dig stærkere i søgeresultaterne.

 

3

Opfølgning

Vi holder løbende et skarpt øje med effekten af de anskaffede links.

I den forbindelse holder vi dig i vores live dashboard altid orienteret, om vi er på rette vej med linkbuilding-arbejdet, eller om vi skal på udkig efter andre links.

Har du styr på resten af din SEO-indsats?

Som vi allerede har løftet sløret for, så kan du ikke adskille linkbuilding fra resten af din SEO-indsats. Man kan altså se din SEO-indsats som en pyramide, hvor du først skal have styr på den teknisk SEO, dernæst onpage SEO og så offpage SEO – herunder linkbuilding.

Med andre ord: Hvis du skal have det maksimale ud af dine links, skal den tekniske sundhed på din hjemmeside være i top, ligesom dit indhold på hjemmesiden også skal være optimeret.

Ellers risikerer du, at din hjemmeside bliver ved med at tumle rundt på side 9 i Google. Og det rykker ikke rigtig noget.

Trænger dit indhold på hjemmesiden derfor til at blive optimeret, så kan vores SEO-eksperter også hjælpe med det.

Derudover kan vi også hjælpe med at undersøge, om dit site fungerer optimalt rent teknisk, så søgemaskinerne har de bedste forudsætninger for at finde, forstå og læse indholdet på dit site.

Se, hvordan vi kan hjælpe dig med SEO her

FAQ om linkbuilding

Hvad koster linkbuilding?

Det er nogenlunde lige så svært at svare på som spørgsmålet: Hvor meget koster et hus?

Prisen på linkbuilding afhænger nemlig af flere faktorer. Hvor stærkt et domæne ønsker du at opnå, og hvilken branche arbejder din virksomhed inden for?

Alt dette bliver vi klogere på, når vi tager en indledende, uforpligtende snak med dig. Derfra kan vi komme med en kvalificeret pris.

Hvad er et godt link, og hvad er et dårligt link?

Et godt link er kendetegnet ved at stamme fra:

  • Autoritære hjemmesider – sider med høj troværdighed og en stærk linkprofil
  • Relevante hjemmesider – hvis du fx har en webshop, der sælger jakkesæt, skal du gå efter links fra modeblogs eller andre sider, der relaterer sig til jakkesæt

Omvendt kan du spotte et dårligt link, hvis det bl.a. stammer fra:

  • Hjemmesider med irrelevant indhold ift. din hjemmeside
  • Hjemmesider, der har en svag linkprofil med få eller ingen links
  • Unaturlige hjemmesider – fx sider der kun eksisterer med det formål at linke til andre sider

Vi forstår godt, hvis du nu tænker, at du bare skal ud og rive en masse relevante og troværdige links til din hjemmeside. Men så simpelt er det desværre ikke.

En god og naturlig linkprofil består nemlig af begge typer links – naturligvis med en overvægt af stærke links. Det er altså naturligt, at din hjemmeside har både gode og knap så gode links. Hvis du derfor udelukkende har stærke links, kan Google mistænke dig for at have manipuleret med din linkprofil. Og sådan nogle fiksfakserier kan du blive straffet for i form af dårligere placeringer i Google.

Kan linkbuilding skade mine placeringer i Google?

Det kan det, ja.

Hvis din linkbuilding-strategi bygger på links fra fx utroværdige sider, der ikke har nogen som helst kobling til din hjemmeside, kan Google i værste fald straffe dig med en dårligere placering i søgeresultaterne. Og i bedste fald har denne type links ingen effekt.

Vores råd er derfor at gå i en stor bue uden om det, man kalder for blackhat linkbuilding. Det vil sige alle de links, der kommer fra suspekte og lyssky hjemmesider. Et godt eksempel på dette er såkaldte linkfarme, der kun eksisterer med det formål at linke ud til andre sider. Denne type links er i strid med Googles retningslinjer.

Hvis du har svært ved at navigere i, hvad der er god og dårlig linkbuilding, og hvilken indflydelse det har på din hjemmeside, så ræk endelig ud til os. Vi deler hjertens gerne ud af vores viden.

Hvor mange links skal jeg have for at se resultater med linkbuilding?

Vil du stå øverst på SEO-skamlen og modtage Googles hyldest i form af mere trafik til din hjemmeside, så handler det ikke om antallet af links til din hjemmeside. Det handler derimod om kvaliteten af dem.

Derfor er 1 godt og stærkt link bedre end 10 dårlige og svage links.

Er linkbuilding relevant for alle hjemmesider?

Til det spørgsmål skal der lyde et stort og rungende: JA!

Uanset om du sælger sko, smykker eller støvsugere går vi ud fra, at du gerne vil findes på Google af din målgruppe. Til det formål kan du ikke komme uden om linkbuilding.

Hvis du nemlig har links fra troværdige og relevante sites, fortæller du Google, at din hjemmeside er relevant, hvilket øger dine chancer for at havne i toppen af søgeresultaterne på bekostning af dine konkurrenter. Dermed har du taget et stort skridt mod en ny potentiel kunde.

Kan jeg selv gå i gang med linkbuilding?

Ja det kan du godt. Du kan endda blive hjulpet godt i gang af alverdens linkbuilding-guides på nettet.

Hvis du selv vælger at løbe med din linkbuilding-indsats, så vær klar på at afsætte rigeligt med tid. Vi taler af erfaring, når vi siger, at man skal sætte sig grundigt ind i termer som ankertekst, domain rating og linktyper, hvis man vil have succes med linkbuilding.

Hvis du ikke har tiden til eller interessen for den praktiske udførsel af linkbuilding, kan du med fordel hente professionel hjælp hos et SEO-bureau.