Bruger du al for meget tid på at drifte din webshop? Eller gad du bare godt, at det hele blev lidt lettere og ligetil? Savner du smartere processer, mere indblik og overblik? Så kan disse webshop-integrationer være svaret på dine bønner.

At kunne have mange bolde i luften kan lyde som lidt af en job-annonce-floskel. Men hvis du drifter en webshop, er det oprigtig talt en vigtig egenskab at besidde.

For webshoppen er i sig selv blot en mindre brik i det større eCommerce-set-up, hvor logistik, økonomi, markedsføring, salg og kundeservice bindes sammen i et sammensurium af administrationsopgaver. Det ved du nok allerede, hvis du selv arbejder med online salg.

Begynder opgaverne at vokse dig til op over ørene – eller vil du bare gerne optimere jeres interne arbejdsprocesser – er der heldigvis hjælp at hente med de rigtige webshop-integrationer.

I dette blogindlæg giver vi dig et overblik over de forskellige muligheder, så du kan udvælge dem, der skaber mest værdi i din virksomhed.

Hvornår er webshop-integrationer og ekstra software relevant?

Det er naturligvis ikke alle, for hvem webshop-integrationer og investeringer i ekstra software kan betale sig.

Man skal selvfølgelig opveje prisen for integrationen og eventuelle abonnementsomkostninger mod effekten af nedbragt mandetimer, forbedrede salgsmuligheder, øget kundetilfredshed og brugervenlighed.

For nogle kan det ikke svare sig. Men hvis du falder i en eller flere af nedenstående kategorier, er der god sandsynlighed for, at en systemintegration vil være givet godt ud.

Dit produktkatalog tækker 1000+ varer

Det kan være en kompleks udfordring og en lang, manuel proces at administrere et stort udvalg af produkter, der tæller 1.000 eller flere varer.

Man skal nemlig jonglere både regnskab men også oprettelse af nye produkter og sikre, at de alle er salgsoptimeret.

Du sælger produkter på flere salgskanaler

Bruger du – udover din webshop – også underleverandører, Amazon eller andre salgskanaler, kan du have behov for systemintegrationer, som hjælper dig med at strømline produktinformationer og salgsmateriale på tværs.

Med systemintegration kan du slippe for en masse copy-past-arbejde.

Du opdaterer dine produkter hyppigt

Hvis dine produkter løbende får nye beskrivelser, billeder og andre opdateringer, kan der være brug for webshop-integrationer og systemer, der sikrer, at alle medarbejdere i forskellige afdelinger og roller altid har adgang til de nyeste materialer.

Din webshop er tilgængelig på flere sprog og valuta

Selv et mindre varesortiment på et par hundrede produkter kan være tidskrævende at administrere, når de sælges på flere forskellige sprog og valuta.

Systemintegrationer til webshops kan gøre din daglige håndtering mere let og ligetil.

Du vil give live-opdateringer på din lagerbeholdning

Hvis du gerne vil give dine webshop-kunder real-time indblik i lagerstatus på dine produkter (fx når der er få tilbage, eller hvis en ny forsendelse er på vej) kræver det en integration mellem din webshop og dit lagerstyrings-system.

Du tilbyder (eller vil tilbyde) forskellige priser til forskellige kunder

Det er meget almindeligt i B2B-regi, at forskellige kunder tilbydes forskellige priser, når de logger ind på en leverandørs webshop. Det kræver selvsagt et større teknisk set-up i form af systemintegrationer og en del kodning af webudviklere.

Dine produkter kan customizes eller fås i mange forskellige varianter

Når dine produkter kan tage mange forskellige former, vil selv et lille produktkatalog pludselig udgøre en stor administrationsopgave.

Men du kan få hjælp af systemintegrationer til at kategorisere, filtrere og sikre ensartet information for produkter og produkt-varianter.

Du ønsker at tilbyde særlig god kundeservice

Nogle funktioner – som for eksempel online kundeservice via live chats – kan kræve, at man integrer tredjepartssystemer, som kan hjælpe med at løfte opgaven.

Det kan også være, at du vil guide dine brugere til de rette produkter gennem en quiz om deres behov eller personlighed; eller du ønsker at benytte andre former for gamification til at gøre deres shoppeoplevelse bedre.

Systemer til din webshop

Nu kommer det store spørgsmål: Hvilke systemer skal integreres med din webshop? Hvilke muligheder er der, og hvad giver mening at investere i?

Eftersom forskellige virksomheder har forskellige udfordringer og behov, er der naturligvis ikke ét universelt svar.

En lille webshop kan måske administreres uden mange hjælpemidler, mens en større webshop kan kræve noget mere automatisering og organisering via. systemintegrationer.

Nedenfor har vi derfor lavet et bredt overblik over forskellige systemintegrationer til webshops. Så lader vi det være op til dig at sortere og udvælge det, som giver mening for dig. Men du skal naturligvis også være velkommen til at kontakte os for spørgsmål og sparring.

Inventory Management Systemer

Lagersystemer hjælper dig med at holde overblik over, hvad der kommer ind og går ud af produkter og forsyninger. Lagerstyringssoftware automatiserer denne proces ved at spore, genbestille og opdatere lageret. Det gør det for eksempel muligt at fortælle kunder, hvornår en udsolgt vare forventes tilbage, og du kan ligeledes holde styr på forudbestillinger og lignende.

Et Inventory Management System kan integreres med andre relevante systemer, såsom dit kassesystem og regnskabssoftware – og selvfølgelig også din webshop – for at optimere lagerprocesserne.

Der findes mange forskellige lagersystemer, og de har alle deres forskellige styrker og svagheder. Nogle er fx gode til mindre virksomheder, nogle til ”multi-channel sellers” og andre til fabrikanter. Et par eksempler er:

PIM-systemer (Product Information Management)

For dig, der sælger mange produkter, og dig, som sælger produkter på flere forskellige salgskanaler, kan et PIM-system være en uvurderlig systemintegration til din webshop. Et PIM-system (aka. Product Information Management-system) fungerer som en central platform, der samler al marketingmateriale om dine produkter – herunder produktbeskrivelser, billeder, dokumenter m.m. ét sted.

Det fungerer som et ”single source of truth”, og giver samtlige medarbejdere mulighed for at finde de mest opdaterede informationer om dine produkter. Det sikrer ensartethed i markedsføringen og kommunikationen af produkter i forskellige øjemed.

Når dine produkter opdateres i PIM, bliver det automatisk synkroniseret med din webshop og eventuelle andre salgskanaler.

Desuden har PIM-systemer den fordel, at de giver dig overblik over eventuelt manglende produktinformation, ligesom nogle tillader dig at tække information direkte fra din leverandør via. leverandørintegrationer.

PIM-systemer findes i forskellige prisklasser, men du kan overveje:

Kundeservice-systemer

God kundeservice er altafgørende.

Det kan vi vist alle blive enige om.

Og med et kundeservice-system får du muligheden for at gøre din kundeservice endnu bedre. Dette gøres ved at skabe flere forskellige indgangsmuligheder for kundekontakt (fx chat og help-desks), og samle det i systemer. Det centraliserer kundekommunikationen, hvilket giver dig og dine kollegaer mulighed for at dykke ned i hver enkelt sag og yde konsistent, god kundeservice.

Der findes flere forskellige kundeservice-systemer. Nogle af de mest populære i Danmark er bl.a.:

CRM-systemer

En af de mest markante fordele ved en integration af CRM-systemer til webshops er oprettelsen af en 360-graders kundeprofil. Dette giver dig en dybdegående forståelse for hver kundes købshistorik, adfærd på webstedet og tidligere interaktioner med din forretning.

CRM-webshop-integrationer automatiserer også opdatering af kundeoplysninger. Dette sikrer, at dine kundeoplysninger altid er nøjagtige, da ændringer på webshoppen automatisk reflekteres i CRM-systemet. Du kan også få indsigt i kundens præferencer og adfærd, hvilket gør det muligt at forudsige og opfylde kundens behov mere nøjagtigt.

E-mail marketing

E-mail marketing-systemer giver dig en direkte (personlig) kommunikationskanal til dine kunder. Her kan du opbygge og vedligeholde relationer med målgruppen, promovere dine produkter og skabe salg- og opsalgs-muligheder.

De fleste e-mail marketing-platforme har også indbygget e-mail automation værktøjer, og når de er integreret med din webshop, kan du benytte kundernes købsadfærd til at sende personlig tilpasset indhold til hver enkelt modtager. Det gør kommunikationen langt mere relevant og effektiv.

Afhængigt af dine ønsker/behov anbefaler Makers at bruge:

Gamification-systemer

Når man tager elementer af spil og leg ind i eCommerce-verden, kan man ofte gøre shoppeoplevelsen en del sjovere og mere engagerende. Mulighederne er mange, og du kan lave alt fra vejledende ”Tag testen: Hvilken [X] passer dig?” til dine egen interaktive julekalender eller loyalitetsprogrammer, hvor kunder kan vinde point baseret på deres handlinger og køb.

Ofte vil sådanne gamifications blive sat op og håndteret i et tredjepartssystem, som integreres med din webshop. Afhængigt af, hvad du vil, kan du finde benytte:

Fordelene ved webshop-integrationer

At implementere et nyt system eller software er aldrig noget, man bare lige gør. Det kræver typisk en del opsætning, og nogle gange vil der ovenikøbet være en læringsproces for dine medarbejdere, som der også skal afsættes tid til. Så det er helt naturligt, hvis du klør dig i hovedbunden og tænker: ”Er det virkelig det værd?”.

Det er selvfølgelig forskelligt fra virksomhed til virksomhed, om den forbedrede købsoplevelse og optimerede arbejdsgange med tiden kan opveje de umiddelbare udgifter. Men i rigtig mange tilfælde, vil det i sidste ende være en fornuftig investering, når man tænker alle nedenstående fordele med.

Effektivitet
Systemintegrationer automatiserer opgaver og processer, hvilket sparer tid og reducerer behovet for manuel indtastning af data. Dette øger effektiviteten og frigør medarbejdernes tid til mere værdifulde opgaver.

Bedre datakvalitet
Integrationer sikrer, at data deles ensartet mellem systemer uden risiko for fejl eller inkonsistens. Dette forbedrer datakvaliteten og reducerer behovet for manuel korrektion.

Øget produktivitet
Automatisering af opgaver og processer resulterer i øget produktivitet, da opgaver udføres hurtigere og mere pålideligt.

Forbedret kundeoplevelse
Integrationer muliggør en mere sømløs kundeoplevelse. Dine kunder kan opleve hurtigere behandling af ordrer, bedre kundesupport og opdateringer om leveringsstatus i realtid.

Bedre beslutningsgrundlag
Integrationer giver dig adgang til konsoliderede og nøjagtige data fra forskellige kilder. Dette gør det lettere at analysere og træffe informerede beslutninger baseret på omfattende indsigter.

Reduktion af omkostninger
Automatisering og effektivisering af processer kan føre til besparelser i tid og arbejdskraft. Derudover kan det reducere fejl og undgå omkostninger ved fejlretning.

Konkurrencefordele
Virksomheder med velfungerende integrationer kan ofte hurtigere at tilpasse sig ændrede markedsforhold, hvilket giver dem en konkurrencefordel.

Sikkerhed og dataprivatliv
Integrationer giver dig mulighed for at centralisere og sikre dine data mere effektivt, hvilket reducerer risikoen for datalækager og beskytter kundens privatliv.

Skalerbarhed
Systemintegrationer gør det lettere at skalere din virksomhed, da nye systemer og applikationer kan tilføjes uden at skabe kompleksitet eller driftsproblemer.

Spørg os til råds

Du har nu fået et kort overblik over nogle af mulighederne for webshop-integrationer – software og systemer til webshops.

Vi håber, det har gjort dig klogere, men vi må også indrømme, at vi naturligvis kun lige har skrabet overfladen.

Hvis du gerne vil dykke lidt dybere ned i, hvad de forskellige system-typer kan, og hvordan man rent praktisk implementerer dem, kan du kontakte vores udviklingschef Thomas Binder på mail [email protected] eller telefon 8799 0009.