Luksuriøse oplevelser - online og offline

Alsik Hotel & Spa tilbyder meget mere, end navnet antyder. Luksuriøse overnatningsmuligheder og skønne wellnessoplevelser suppleres af formidable restauranter, eventlokaler, konferencerammer, events m.m., der skal præsenteres på én samlet hjemmeside.

I samarbejde med Commocean har Makers skabt et digitalt univers, der rummer alt, hvad Alsik byder på. Gennem et dynamisk design, inspirerende indhold og en gennemtænkt struktur giver vi liv til stedets mange faciliteter og gør det nemt at sammensætte og booke den komplette Alsik-oplevelse.

Kunde Alsik Hotel & Spa

Flere oplevelser i én

Den nye alt-i-én hjemmeside åbner op for en verden af skønne oplevelser, der giver de besøgende en følelse af, at man som gæst på Alsik altid er en del af noget større. Uanset om man kommer for den gastronomisk oplevelse, for en wellness-weekend eller som kollegaer på forretningsrejse, kan man altid tilføje en ekstra dimension til sit ophold.

Makers guidede os gennem de strategiske overvejelser og valg. Det har givet et meget tilfredsstillende resultatet, og siden fremhæver alt det fantastiske, Alsik er og kan.

– Tanja Marie Have, Commercial Manager hos Alsik Hotel & Spa.

 

 

Levende og luksuriøst design

Makers har skabt en engagerende og levende platform, der afspejler Alsiks moderne og luksuriøse ånd. Hjemmesiden inkorporerer skandinavisk minimalisme, yndefuldt blikfang og fleksibilitet. Siden giver plads til, at Alsiks mange faciliteter kan leve samlet, mens de bevarer hver deres kendetegn. For eksempel har spa-afdelingen sit eget udtryk med særligt udvalgte farver og fonte.

Bygget til et bredt publikum

Den todelte menu-struktur gør det simpelt for kunderne at finde netop det, de leder efter – hvad end de er klar til at booke deres oplevelse her og nu, eller de har behov for mere inspiration og viden om de mange muligheder. Hjemmesiden servicerer på den måde flere kundetyper på forskellige stadier af kunderejsen. De købeklare og dem, der stadig drømmer.