Undertøjsgiganten JBS har skabt et subbrand, JBS of Denmark, der kombinerer hygge, nordisk livsstil og minimalistisk design i kollektioner af undertøj og loungewear. Sammen har vi skabt et digitalt univers, der afspejler det nye brand og den høje kvalitet.
Vores opgave var at fortolke JBS of Denmarks visuelle identitet i et nyt digitalt univers. Dette digitale univers skulle fungere både som lookbook, der rettede sig mod bl.a. tøjforhandlere, og som fuldt funktionel webshop for private forbrugere. To vigtige målgrupper for JBS of Denmark.
JBS of Denmark er kendetegnet ved komfort i høj kvalitet, dansk design og hygge. De kalder det, ”Designed to relax”, og netop den brandidentitet afspejles i et minimalistisk webdesign.
Store billeder og enkle dynamiske linjer præsenterer hele kollektioner for kritiske forhandlere – fx tøjforhandlere – mens en vejledende struktur og intuitive detaljer skaber en brugervenlig oplevelse for forbrugeren, der klikker rundt i webshoppen.
Brandets nordisk livsstil og minimalistiske design bliver yderligere bragt til live med visuelle effekter. Glidende bevægelser skaber spænding i det simple og elegante design og tilføjer eksklusivitet til det nye brand.
Den nye online platform fremviser kollektioner, så de visuelt imponerer eksterne forhandlere, og vejleder forbrugere, der nemt kan finde vej til og købe produkterne.
Resultatet er dermed et digitalt univers, der fungerer både som visuel lookbook og brugervenlig webshop.