Brand-platform og webshop i én løsning

Undertøjsgiganten JBS har skabt et subbrand, JBS of Denmark, der kombinerer hygge, nordisk livstil og minimalistisk design i kollektioner af undertøj og loungewear. Sammen har vi skabt et onlineunivers, der afspejler det nye brand og den høje kvalitet.

Den nye online platform fremviser kollektioner, så de visuelt imponerer eksterne forhandlere, og vejleder forbrugere, så de nemt kan købe produkterne. Løsningen fungerer dermed både som visuel lookbook og brugervenlig webshop, og samtidig er den fuldt integreret med et omfattende ERP-system.

Kunde JBS of Denmark

Brandidentitet på en webshop

JBS of Denmark er komfort i høj kvalitet, dansk design og hygge. De kalder det, ”Designed to relax”, og netop den brandidentitet afspejles i et minimalistisk webdesign. Store lækre billeder og enkle dynamiske linjer præsenterer hele kollektioner for kritiske forhandlere, mens en vejledende struktur og forfinede detaljer skaber en brugervenlig oplevelse for forbrugeren i webshoppen.

 

 

”Det er betryggende, når man kan mærke, at den digitale rådgivning støtter op om de udfordringer og målsætninger, som JBS of Denmark står overfor. Jeg giver Makers de bedste anbefalinger.”

– Anders Lund, Online Marketer, JBS Textile Group

 

Levende eksklusivt design

Den nordisk livstil og minimalistiske design, som JBS of Denmark er indbegrebet af, bliver bragt til live med visuelle effekter. Glidende bevægelser skaber spænding i det simple og elegante design og tilføjer eksklusivitet til det nye brand.

Integreret online økosystem

Den nye online platform indgår i et større online økosystem på tværs af brands, webshops og ERP-system. Løsningen er altså fuldt integreret med organisationens systemer for lager, logistisk og økonomi. Det betyder, at det nye brand og dets produkter, er nemme at vedligeholde og opdatere i den nye platform, såvel som på tværs af organisationens resterende løsninger.