Opgave
En markant optimering af byggebranchens arbejdsgange
XL-BYG Brejnholt havde brug for hjælp. Og det havde deres erhvervskunder egentlig også.
For førstnævnte handlede det om at skære ned på personlige bestillinger og manuel ordrehåndtering.
For sidstnævnte handlede det om at effektivisere indkøbsprocessen, uddelegere ansvar og samtidig holde styr på både medarbejderbudgetter, udgifter og dokumentation for samtlige byggesager.
Efter en granskning af håndværkervirksomhedernes behov og processer lavede vi de første UX-tegninger. Tegninger, der senere er blevet til en af byggebranchens mest gennemførte webportaler.
Løsning
Indkøb, dokumentation og administration samlet i én central platform
XL-BYG Brejnholts B2B-webshop for professionelle håndværker er skræddersyet til kundernes behov med et hav af smarte funktioner og individuelle tilpasningsmuligheder. Håndværkervirksomheder kan for eksempel tildele hver af deres ansatte særskilte købsbudgetter og afgrænse det synlige produktsortiment. På den måde kan den enkelte medarbejder tage meget mere ansvar for indkøb inden for deres område.
Ansvarshavende får også fuldt indblik i materialeindkøb til hver enkelt byggesag, og vedkommende kan indhente og samle certifikater, deklarationer og andet dokumentation, som kan være påkrævet eller lovpligtigt.
Resultat
En hjemmeside, der styrker effektiviteten og gennemsigtigheden
Erhvervskunderne i XL-BYG Brejnholt er nu langt mere selvhjulpne end før. Og når de alligevel har spørgsmål, er det blevet nemmere for XL-BYG Brejnholts medarbejdere at få indsigt i den konkrete kunde og yde den rette vejledning.
Det er også blevet lettere for begge parter at få indblik i de enkelte produkter og fremskaffe nødvendig dokumentation. Det har gjort hele købs- og salgsprocessen langt mere effektiv, overskuelig og gennemsigtig.