Fra standard til stand out

Vi hjælper dig i mål med en specialdesignet B2B-webshop, der tager udgangspunkt i dine behov og ønsker – uanset hvor specifikke de er.

Med øje for kunderejsen

Vi  analyserer dine kunders behov og handlemønstre. Derefter implementerer vi funktioner og værktøjer, som hjælper dem hele vejen igennem salgstragten og frem til check-out.

En-til-en rådgivning

Vi har kompetencer inden for en lang række webshop-systemer. Det betyder, at vi aldrig forsøger at overtale dig til en bestemt løsning. I stedet rådgiver vi dig ud fra dine behov.

Gør dine kunder selvhjulpne

Business-to-business-virksomheder er ofte præget af nogle komplekse købsmønstre. Det har i grove træk affødt en fastgroet, gammeldags tro på, at B2B-salg kun kan ske gennem personlig (tidskrævende) kundekontakt.

Vi vil gerne erklære os dybt uenige.

Med en strategisk B2B-webshop, som giver dine kunder de rette værktøjer, kan de klare langt de fleste indkøb selv. Og du kan i stedet benytte dine interne ressourcer på andre værdiskabende aktiviteter og (udviklings)projekter. Lyder det ikke fedt?

Spørg en B2B-ekspert

Har du spørgsmål til valg af systemer og software, eller vil du vide noget om de seneste tendenser, så er det Jeff, du skal have fat i.

Jeff har arbejdet som udvikler i mere end 10 år for Makers. En super fin fyr – hvis vi selv skal sige det – som altid er klar på en snak.

Hiv fat i os
Skriv til os
Ring til os på

B2B-webshop funktioner, der giver succes

Kundespecifikke priser

Har du særlige aftaler med en eller flere af dine kunder? Så er kundespecifikke priser et must!

Favoritlister

Hvis dine kunder ofte bestiller de samme varer igen og igen, er en favoritliste en smart genvej til et hurtigt køb.

Intelligent søgefunktion

Lad ikke stavebøffer og synonymer bremse dine kunder i søgen efter det helt rigtige produkt. En intelligent søgefunktion er guld værd.

Specialudviklet menu

Nem navigation er en kæmpe faktor for din succes. Vi udvikler strategiske menuer, der matcher din målgruppes adfærdsmønstre.

Nem genbestilling

 Køber dine kunder ofte det samme, kan du gøre det nemt for dem at genkøbe tidligere ordrer med en genbestillingsfunktion.

Vi kan udvikle alverdens funktioner, men hvilke giver mening for dig?

Ovenstående er blot et udpluk af de funktioner, vi udvikler for vores kunder.

Hvilke B2B-website features og funktioner, der er relevante for dig, afhænger naturligvis af din virksomhed og i særlig høj grad af dine kunder.

Uanset hvad har mange B2B-forretninger det til fælles, at de sjældent kan nøjes med et standardiseret set-up.

Ofte har dine kunder nogle mere komplekse behov og købsmønstre, som afviger gevaldigt fra den gængse B2C-shopper – og det stiller øget krav til implementeringen af relevante B2B-webshop features.

Måske har dine kunder allerede efterspurgt nogle specifikke funktioner; og måske har du selv idéer, du gerne vil have ført ud i livet. Intet problem! Det tager vi gerne med.

Men vi tillader os også (på baggrund af den indledende analyse) at komme med forslag, hvis vi ser en mulighed, som vil styrke brugeroplevelsen for dig og dine kunder.

Vores konsulenter hjælper dig naturligvis på vej og kommer med forslag til funktioner og kreative løsninger.

Dyk ned i vores B2B-kunders favoritfunktioner her. 

Vejen til fænomenale B2B-webshops

Når vi designer og udvikler din nye B2B-webshop, tager vi udgangspunkt i din målgruppe og deres købsmønstre. Hvad og hvor ofte handler de? Hvilke informationer har de behov for før, under og efter, de har lagt en ordre? Og hvilke funktioner kan hjælpe dem lettere gennem købsprocessen?

Vi kender ikke svarene på stående fod, da vi (endnu) ikke kender din virksomhed. Derfor starter vi hvert projekt med en grundig analyse – og ender med en tilpasset løsning, der skaber mærkbare resultater.

Det får du

Strategisk UI/UX-design

Design og brugervenlighed går hånd i hånd, og her går vi ikke på kompromis. Du får et B2B-webshop-design, som afspejler din visuelle brandidentitet, mens den samtidig understøtter samtlige UX-principper.

Her indgår vigtige overvejelser såsom: Hvordan gør vi det nemt for besøgende at finde de produkter, de leder efter? Hvilke informationer bør fremhæves, og hvilke er af mere sekundær karakter? Og hvordan hjælper vi kunderne let fra A til B i købsprocessen?

Skræddersyede funktioner

De fleste B2B-webshops kræver en god portion specialtilpassede funktioner – og vi er aldrig bange for at tage dem til next level, hvis vi føler, det vil gavne dig og dine kunder. Her er det kun fantasien (og logikken), der sætter grænser.

Vi kan håndtere alt fra kundespecifikke priser til skræddersyede favoritlister og søgefunktioner med indbyggede læg-i-kurv-knapper.

 

Integration til ERP, PIM, DAM etc.

Vi sørger for, at den daglige drift og administration af din nye B2B-webshop bliver let og ubesværet.

Med en god integration til dine øvrige forretnings-systemer strømliner vi jeres arbejdsprocesser og sikrer, at I hurtigt kan gå i markedet med nye produkter.

Service og support

Vi sætter pris på gode samarbejder.

Derfor står vi altid til rådighed, hvis du efter lanceringen af din B2B-webshop får behov for hjælp eller rådgivning.

Vi tilbyder også en serviceaftale, hvor vi løbende sikrer, at dit site holdes opdateret med aktuelle moduler og sikkerhedsinstallationer.

Vi hjælper dig med at vælge software og system til din B2B-webshop

Vores udviklingsteam består af dygtige personer med forskellige specialer inden for markedets bedste B2B-webshop software.

Det betyder, at vi ikke på forhånd låser dig fast til et bestemt CMS-system. I stedet tager vi en snak om dine behov og udformer en liste med kravsspecifikationer. Derefter kommer vi med vores anbefalinger.

Ofte vil vi pege dig i retningen af:

Har du selv særlige ønsker, lytter vi naturligvis, hvis vi mener, det er den rette løsning for dig.

Gør dagligdagen nemmere med et PIM-system til B2B-webshops

Det kan være tungt arbejde at drive en B2B-webshop – det ved vi. Produkter skal tilføjes, opdateres, beskrives og administreres. Har I flere hundrede eller tusinder af dem, kan det føles noget nær uoverskueligt. Heldigvis findes der Product Information Management (PIM)-systemer udviklet med særligt fokus på B2B-virksomheder, kædesamarbejder og detailhandler.

Et PIM-system til B2B-webshops hjælper dig og dine kollegaer med at holde overblik over jeres produkters salgsparathed, indhente produktinformation fra leverandører og optimere jeres arbejdsflows.

På den måde får I bedre overblik, mere tid og mindsker samtidig andelen af fejl og mangler.

Læs mere om PIM-systemer

Tag første skridt: Kontakt et B2B-webshop bureau

Når beslutningen om at investere i en ny B2B-webshop er taget, kan det være en god idé at kontakte flere forskellige bureauer, inden I lægger jer fast på ét.

På den måde får I mulighed for at sammenligne forventninger, metoder og budgetter – ligesom det er vigtigt at se, om der er god kemi mellem jeres og bureauets team (det er trods alt sjovere at arbejde sammen med nogen, man har det godt med).

Kontakter du Makers, indleder vi altid processen med en workshop.

Det er her, vi lærer hinanden bedre at kende – ligesom det er vores chance for at få et bedre indblik i din forretning, udfordringer, mål og behov. Det er en forudsætning for, at vi kan udvikle en løsning, som rent faktisk lever op til dens formål.

Workshoppen munder ud i en konkret kravsspecifikation samt anbefalinger til bl.a. valg af CMS-system og eventuelle tredjepartsmoduler.

Alt dette bliver beskrevet i en rapport, som du får ejerskab over. Det vil sige, at skulle du (7-9-13) vælge et andet B2B-webshop bureau end os, kan du fortsat benytte det forarbejde, vi sammen har lavet. No hard feelings.

Men vi står naturligvis også klar til at hjælpe dig, hvis du vil fortsætte processen sammen med os.

FAQ om B2B-webshops

Hvad er et godt B2B-webshop design?

Helt grundlæggende skal et B2B-website design leve op til to ting.

For det første skal det visuelt afspejle din brandidentitet, så det virker som en integreret del af din virksomhed og jeres øvrige touch points. Det opnår du gennem korrekt anvendelse af farver, fonte, billeder m.m.

For det andet skal det understøtte dine kunders brugerrejse. Det vil sige, at layout, navigation, features og funktionaliteten skal designes og tilpasses ud fra dine kunders typiske handlemønstre og købsbehov. På den måde sikrer man, at kunderne får en god brugeroplevelse og føler, at websitet er logisk, intuitivt og nemt at benytte. Det skaber på sigt kundeloyalitet og øget omsætning.

Hvilken B2B-webshop platform er bedst?

Der er ikke nogen B2B-webshop platform eller CMS-system, som definitivt er bedst. Det hele kommer an på din forretning og behov.

Et lidt kedeligt svar – det ved vi.

Men der er trods alt forskel på, om du har 3 standardprodukter eller 3000 customizable produkter. Antallet af produkter og produktvarianter har nemlig afgørende betydning for funktionaliteten i købsflowet og den bagvedliggende logistik.

Vi har lavet mange B2B-webshops i OpenMage, Shopware eller Headless CMS, fordi disse giver stor fleksibilitet og frie tøjler til at lave skræddersyede løsninger.

Tættere kan vi desværre ikke komme på en konkret anbefaling, før vi kender mere til din virksomhed.

Du skal dog være mere end velkommen til at kontakte os for mere viden og sparring om de forskellige CMS-systemer til B2B-webshops.

Hvilke funktioner er standard i en B2B-webshop?

Selvom vi altid laver skræddersyede løsninger, er der nogle B2B-webshop features, som næsten altid inkorporeres – netop fordi, de er afgørende for, at sitet kan tjene sit grundlæggende formål.

De mest almindelige funktioner i en B2B-webshop er blandt andet:

  • Produktkataloger og produktsider med fremvisning af relevante informationer, tekst og billeder.
  • Lagerstatus på produkterne – og eventuelt forventet leveringstid.
  • Kunde-login med kundens leveringsoplysninger samt oversigt over (tidligere) bestillinger og fakturer.
  • Mulighed for at oprette rabatter på varer i forbindelse med udsalg og tilbud.
  • Analyseværktøjer, som giver dig indblik i og statistik over trafikken på din webshop.
  • Kontaktside med info om kundeservice, åbningstider og eventuelle kontaktpersoner.

Langt de fleste B2B-virksomheder vil have behov, der ligger udover standarderne.

Når vi afholder den indledende workshop med vores kunder, hjælper vi dem altid med at lave en detaljeret funktionsbeskrivelse. Den sikrer, at det endelige resultat favner alle aspekter af målgruppens individuelle kunderejse.

Hvad koster en B2B-webshop?

Prisen på en B2B-webshop afhænger af en lang række faktorer så som valget af eCommerce-platform og andet software samt behovet for avancerede funktioner, integrationer m.m.

For ikke at give dig tomme tal og et urealistisk prisestimat, starter vi alle større projekter med en uforpligtende workshop. Det er her, vi analyserer dine behov, din målgruppes kunderejse og tegner rammerne for din nye B2B-webshop. Webshoppen ender ud i en skriftlig rapport med konkrete anbefalinger og kravsspecifikationer (herunder en udpensling af funktioner og integrationer) – samt et tilbud inkl. pris.

Har du nogen spørgsmål eller blot lyst til at høre mere om vores workshop, er du altid velkommen til at række ud til os på mail eller telefon.