En Facebook-strategi er grundlaget for din Facebook-succes.
Vi hjælper dig med at definere rammerne, sætte mål og lægge en plan, der får dig til at bryde igennem den digitale lydmur og connecte med din målgruppe.
I mere end 10 år har Makers været officielle Facebook Partnere. Det betyder, at vi altid er på forkant, når nye krav, funktioner og formater dukker op.
Som Facebook-bureau ved vi, at ikke to virksomheder er ens. Derfor gør vi meget ud af at analysere dig og dine målgruppe og udvikle skræddersyede strategier.
Du får altid en fast kontaktperson, du kan spørge til råds. Og får du senere behov for hjælp til eksempelvis Facebook-annoncering, hjælper vi også med det.
Mødes jeres Facebook-opslag gang på gang af rungende stilhed? Har I svært ved at nå jeres målgruppe og få dem til at engagere sig i de annoncer, I skyder ud? Eller byder jeres markedsføring på Facebook på lidt for mange plejer- og hovsa-løsninger?
Så er det måske, fordi I mangler en velbegrundet Facebook-strategi.
Som Facebook-bureau – og officielle Facebook-partnere – kan vi hjælpe dig med at udvikle en Facebook-strategi, der giver dig succes på platformen – både organisk og betalt – men vigtigere endnu: En strategi, der hjælper dig tættere på at indfri din virksomheds overordnede strategiske mål.
Vi sætter os grundigt ind i din branche og din virksomhed, så vi i fællesskab kan finde den løsning, der passer bedst til din virksomhed.
Hvad består en Facebook-strategi af? Hvordan kommer jeg i gang med en Facebook-strategi?
Vores digitale marketingchef, Danni, kan med garanti svare på dine spørgsmål. Han har hovedet fyldt med værdifuld viden om, hvad der fungerer på de sociale medier – og han deler hjertens gerne den viden med dig.
Det kedelige og korte svar er: Det kommer an på så meget.
Det mere nuancerede svar er lidt længere, og det kommer her:
I vores optik findes der ikke to ens virksomheder med samme forretningsstrategi og nøjagtig samme målgruppe. Derfor skal en Facebook-strategi naturligvis tilpasses til den enkelte virksomhed.
Derfor gør vi os ikke i pakkeløsninger, når det kommer til Facebook-strategi. Men vi tilbyder hjælp til en række elementer, som en Facebook-strategi ofte består af. Disse elementer kan du blive klogere på nedenfor.
Om du har behov for hjælp til alle elementer eller bare få, afhænger naturligvis af dine ønsker og dit udgangspunkt. Uanset omfanget står vi klar til at hjælpe.
Første (og vigtigste skridt) mod en effektiv Facebook-strategi er at få defineret din virksomheds formål ved at være på Facebook.
Vil I tiltrække nye medarbejdere, øge kendskabet til jeres brand eller øge salget på jeres webshop?
Hernæst er det vigtigt at have for øje, om formålet er i tråd med din virksomheds overordnede forretningsstrategi.
Alt dette står vi klar til at rådgive dig i.
Med afsæt i dit formål kan vi hjælpe dig med at sætte konkrete og realistiske mål for din Facebook-strategi.
På den måde kan du følge med i, om din indsats skaber de ønskede resultater.
Vi hjælper dig med at stille skarpt på din målgruppe.
Hvad interesserer de sig for? Hvor gamle er de? Hvilke udfordringer står de overfor?
Hvordan vil I kommunikere på Facebook?
Er I humoristiske, professionelle eller måske rådgivende?
Vi kan hjælpe jer med at finde en klar tone of voice, der både afspejler jeres målgruppe og jer som virksomhed.
Vi hjælper dig med, at din virksomheds visuelle identitet skinner igennem på din Facebook-side og i dine organiske opslag og betalte annoncer.
Vi hjælper dig med at sætte dit content i struktur, så du altid ved, hvad der skal postes, og hvornår det skal postes.
Det skaber overblik og ro på bagsmækken.
Derudover kan vi også hjælpe med Facebook-annoncering, så dit organiske og betalte indhold spiller sammen.
Hvis du vælger at have en Facebook-profil for din virksomhed, er det afgørende, at strategien både omfavner din organiske og betalte indsats.
For i dag er det ikke nok kun at have en strategi for dit organiske indhold – dvs. alt det indhold, du poster, som ikke har et betalt budget bag sig.
For selvom du har en Facebook-side med en stor portion følgere, der interagerer med dit indhold, så dukker dit organiske indhold sjældent op i deres feed. Tal fra Hootsuite viser, at et organisk opslag i gennemsnit kun når ud til 5,20% af en virksomheds følgere på Facebook.
Og det vil du selvfølgelig gerne lave om på. Derfor kommer du ikke udenom betalt annoncering i din Facebook-strategi.
Vi står klar til at hjælpe dig, hvis du har svært ved at navigere i hvilke platforme, der skal indgå i din digitale markedsføring, og hvordan du skal bruge dem.
Uanset om du mangler hjælp til at stille skarpt på din målgruppe eller sætte konkrete mål i jeres Facebook-strategi, så er vores position den samme.
Vi ser os nemlig som din sparringspartner, der hjælper dig på rette vej og giver dig de nødvendige værktøjer til, at du selv kan føre strategien ud i livet. Det gør vi, fordi du kender din virksomhed bedst, og derfor har du også en bedre fornemmelse af, hvad der sker i virksomheden.
Lad os eksempelvis sige, at I får et nyt produkt ind ad døren, og I kan bare ikke vente med at fortælle jeres kunder om det. Der er det langt nemmere for alle parter, at I selv kan poste indholdet (der naturligvis er i tråd med jeres overordnede strategi) med det samme.
Får du senere brug for hjælp til at opsætte Facebook-annoncer, så gør vi med glæde det. Her kan vi håndtere alt fra de visuelle elementer til tekstforfatning og teknisk opsætning.
Der var engang, hvor Facebook var den ubestridte konge af sociale medier.
Trods titlen som verdens største sociale medie er Facebooks tid som nærmest enevældig hersker forbi.
For i dag er landskabet for sociale medier langt mere fragmenteret. Ifølge Kulturministeriet har danskerne i gennemsnit en profil på fire sociale medier.
I dag kan du altså ramme din målgruppe på Snapchat, Pinterest, LinkedIn, Instagram (som er ejet af Facebook) og ikke mindst TikTok, der er det hurtigst voksende sociale medie i verden.
Så giver det stadig mening at bruge Facebook i din digitale marketing? Det kommer naturligvis an på, om din målgruppe er på mediet.
Lidt firkantet sagt er Facebook stadig et oplagt sted at promovere din produkter eller services, hvis din typiske kunde er 30+ år. De 32-46-årige udgør nemlig den største del af dem, der bruger Facebook på daglig basis
I den forbindelse er det værd at fremhæve, at personerne i denne aldersgruppe typisk også er mere købestærke sammenlignet med 15-årige Oliver, der netop har fået sit første fritidsjob som kassemedarbejder.
Niks.
Altså det gælder selvfølgelig kun for dem, der ikke vil arbejde strategisk med deres Facebook-indsats, så deres indsats rent faktisk skaber resultater, der hjælper dem tættere på at indfri deres virksomheds overordnede forretningsmål.
Men siden du læser med her, så går vi ud fra, at du gerne vil opnå de mange fordele, der er ved at have en Facebook-strategi.
Så ja, vi vil hårdnakket påstå, at hvis man som virksomhed er på Facebook, så er en strategi for din ageren på mediet et must.
Som oftest vil din Facebook-indsats dog være en del af din overordnede digitale marketing. Derfor kan du med fordel først tænke i en overordnet strategi for din digitale markedsføring – herunder dine sociale medier.
I den forbindelse er det heldigt, at vi ikke kun er et Facebook-bureau. Hvis du derfor mangler retning og overblik i din digitale markedsføring, så kan vi også hjælpe med dette.
En strategi er vigtig, fordi den sætter en klar retning, ligesom den prioriterer de aktiviteter, der skal til for at nå jeres mål.
En Facebook-strategi tvinger dig til at kommunikere stringent.
Er det vanskeligt? Ja. Er det det hele værd? Det kan du tro.
Din Facebook-strategi fungerer nemlig som en nedskrevet beslutning, som du holder fast i og holder dig til – men som naturligvis også ændrer sig løbende.
Facebook-strategien kan spare tid og kræfter og sikrer fremdrift, der giver resultater. Det er trods alt at foretrække fremfor, at der bliver kommunikeret i 47 forskellige retninger, hvor ingen flytter noget, og kunden bliver rundtosset, fordi hun møder usammenhængende kommunikation.
En strategi er selvfølgelig aldrig bedre end den, der eksekverer den.
Man kan have gjort sig nok så mange gode og velovervejede tanker om sin Facebook-strategi, men strategien står for alvor sin test, når den skal ud at leve.
Når det er sagt, øger du dine chancer for succes markant, hvis du har en klar Facebook-strategi.