fbpx
Undgå at blive SPAM

Vi elsker dem, og vi hader dem. Vi elsker, at de forhindrer spam i vores indbakke. Men vi hader, at de forhindrer vores nyhedsbreve, notifikationer fra kontaktformularen, ordrebekræftelser, og alle andre servicemeddelelser til vores kunder, i at komme frem.

Den udfordring oplever flere og flere virksomheder. Og problemet er de pokkers effektive spam-filtre.

Kampen mod spam er ubarmhjertig, og derfor får spam-filtre mere og mere restriktive regler for, hvilke e-mails de lukker igennem til indbakken. Desværre rammer de strikse regler også virksomheder, som bare forsøger at bekræfte en tidsbestilling, en ordre eller at meddele, at kontaktformularen er ”sendt, modtaget og vi vender snarest tilbage”.

Kunderne opdager ikke, hvis dine beskeder ender som spam. De sidder på den anden side og bander over den dårlige service. I værste fald opgiver de helt købet. Heldigvis findes der løsninger på problemet.

 

Her er 3 gode løsninger,
som sikrer, at dine kunder modtager dine beskeder:

 

1) Quick-fix løsning til den simple webformular

Løsningen går ud på helt at droppe kampen med spam-filtrene. Det lyder måske lidt opgivende, men det er den perfekte løsning til mindre websites med simple kontaktformularer.

Dit website undlader at sende en e-mail til dine kunder, efter de har trykket på ”send”. I stedet indsættes en boks under kontaktformularen, som bekræfter, at beskeden er sendt. Kunderne får besked med det samme, uden at forlade dit website. De føler sig hørt, bekræftet og trygge ved, at du (virksomheden) har hørt deres bøn. Teksten kan endda give kunden en tidshorisont på, hvornår du vender tilbage med et svar.

Intet spam-filter i verden kan stoppe den besked i at komme frem.

 

2) Den teknisk snedige løsning

Nu bliver det lidt teknisk, men vi forsøger. Tit er flere websites tilkoblet den samme IP-adresse, og dermed er du afhængig af andre virksomheders opførsel. Hvis andre websites sender spam fra IP-adressen, bliver dine e-mails også stemplet som spam.

Løsning: Din virksomhed kan købe en dedikeret IP-adresse til dit webhotel, eller en dedikeret webserver med selvstændig IP-adresse.

Fordelen er, at du er alene om IP-adressen. Dermed kan andre websites ikke påvirke dit ”rygte” hos spam-filtrene. Spam-filtre husker og black-lister nemlig IP-adresser, som før har sendt spam. Men fordi du har din egen IP-adresse, er det kun er din ”opførsel”, som har indflydelse på din status hos spam-filtrene.

 

3) Den servicemindede løsning

Denne løsning er til virksomheder, som ønsker at booste salg og kundeloyalitet. Det er især relevant for webshops, detailkæder og forretninger. Løsningen går på, at du tilkobler en e-mailmarketing-service. Mange af disse services tilbyder effektive markedsføringsværktøjer, og så er de er eksperter i at undgå spam-filtre.

I stedet for at sende dine e-mails fra virksomhedens private server, kan du bruge de services, som lever af at sende e-mails. Disse services optimerer hele tiden med deres serverer, så de e-mails som sendes derfra, ikke bliver stemplet som spam. Plus en anden fordel er, at dine e-mails til kunderne kan opbygges i professionelt design baseret på skabeloner, som kan læses i alle e-mailservice (Outlook, Gmail, Hotmail etc.) og på alle enheder (smartphones, tablets, desktops).

Der findes forskellige e-mailmarketing-services. Nogle er de mest kendte er Mail Chimp, Campaign Monitor og Campaigner. Er du mere til danske services? Så er HeyLoyalty et rigtig godt bud.