Sociale medier er stærke marketingværktøjer, og mulighederne er mange. Men ved du hvilke medier, der er relevante for dig?
I dette blogindlæg gør vi dig klogere på, hvordan man som virksomhed kan bruge Snapchat i sin marketing.
Snapchat er en ”photo messaging app”, hvor du kan sende billeder og korte videoer med små tekster til dine venner. Det anderledes ved Snapchat er, at det, du sender, kun kan ses af modtageren én gang og derefter forsvinder permanent fra indbakken.
Snapchat er mere personligt og ”tæt på”, og listen af venner er oftest lidt mindre end på f.eks. Facebook eller Instagram. Du kan tilmed selv bestemme, hvem der skal se hver enkelt billedbesked, du sender.
Snapchat har ca. 400 millioner daglige brugere, som hovedsageligt er unge mennesker. Mere end 75% af alle danskere under 30 år bruger snapchat dagligt ifølge Danmarks Statistik.
I Danmark finder du over 2 millioner månedlige brugere med en overvægt af kvindelige brugere.
Aldersgrænsen for at oprette en profil på Snapchat er 13 år.
Send ’snaps’
Snapchat er ikke lige så bredt og alsidigt et medie som f.eks. Facebook, men til gengæld er det simpelt og ligetil at kommunikere med dine venner og følgere. Snapchats primære funktion er at sende billeder og små videoer, også kaldet “snaps”, til folk på din venneliste. Snappen kan ses i X antal sekunder, før den forsvinder permanent fra indbakken.
Lav stories
Udover at sende snaps direkte til udvalgte modtagere, kan du også lave stories på Snapchat. Stories er snaps, som lægges ud, hvor alle dine følgere kan se det så mange gange, de har lyst til. Her vil indholdet være tilgængeligt i 24 timer, før det også forsvinder permanent.
Skab relation til dine følgere
Snapchat er, som sagt, en måde at komme tættere på og få et mere personligt indblik i virksomheden.
Appen er måske ikke så relevant som direkte salgskanal, men den er til gengæld rigtig god at bruge til at skabe tættere relationer til dine kunder og skabe værdi, der kan øge salget i den lange bane.
Fremvis produkter
Det er også en mulighed at tage billeder af produkter, som I vil dele med jeres følgere. Det kan f.eks. være helt nye produkter og tilbudsvarer. Du kan også dele eksklusive rabatkoder og tilbud eller spørge efter følgernes mening til produkter. På den måde kan følgerne føle sig inkluderet og værdsat af virksomheden.
Del glimt af hverdagen ”bag kulissen”
Snapchat er en god måde at give kunderne et kig bag kulissen. Det kan både være sjov og ballade, eller noget spændende I arbejder på.
Det kan også være en mulighed at lade én bestemt medarbejder overtage jeres profil for en dag, så følgerne kan få et indblik i, hvad netop denne medarbejder laver. Det giver et indblik i arbejdsprocessen og kan styrke virksomhedens image som en god arbejdsplads.
Snapchat er et super godt værktøj, hvis din målgruppe især er de unge forbrugere.
Størstedelen af unge mennesker, især kvinder, bruger Snapchat flere gange dagligt.
Der er altså mulighed for at nå ud til mange og inkludere dem i hverdagen og beslutningsprocesserne i virksomheden.
Snapchat er ikke ideelt som direkte salgskanal, til gengæld er det en simpel kommunikationskanal, hvor der ikke er langt mellem dig og dine kunder. Ønsker du at lade kunderne komme tættere på, og på den måde skabe værdi igennem stærkere kunderelationer, så er Snapchat marketing helt ideelt for dig.
Du kan læse mere om, hvordan bruger Instagram i din marketingindsats her.
Du kan læse mere om, hvordan bruger YouTube i din marketingindsats her.